Annonce
Debat

25 må drikke øl sammen, fire må ikke spille i et band

Læserbrev: Idrætsforeningerne og forlystelsesparkerne begynder at åbne, og folk kan efterhånden gå på restaurant og bar. Dagens diskussioner går på, hvor store forsamlingerne skal være, og hvad vi må til sommer. Alt tegner lyst og håbefuldt.

Men her sidder jeg og tænker: Er vi blevet fuldstændig glemt? Jeg og mine medstuderende på Musikalsk Grundkursus (forkortet MGK).

Min normale hverdag på MGK begynder, når jeg får fri fra gymnasiet. Jeg cykler hen på MGK, hvor jeg har timer i musikteori, hørelære, sammenspil i små grupper, violin og klaver. Jeg møder mine kompetente lærere, som både hjælper mig med at udvikle og finpudse mit spil. Vigtigst af alt er jeg en del af et musikalsk fællesskab sammen med andre unge, som sætter musikken over alt andet. Min "skoledag" slutter normalt omkring klokken 20-21, hvorefter jeg cykler hjem og øver mig mere eller laver lektier. Det er nogle lange dage, som samtidigt er lærerige, motiverende og livsvigtige for vores musikalske udvikling, da mange af os drømmer om at blive professionelle musikere.

Annonce


Ifølge regeringens sidste genåbningsplan har vi nu lov til at mødes 25 personer og drikke en øl sammen i en park. Men vi må ikke spille i band og strygekvartet.


Alt det var i normale tider. Da MGK for fem måneder siden lukkede ned og skiftede til virtuel undervisning, blev den før så livsgivende og inspirerende hverdag omdannet til en lang dag foran skærmen, hvor vi alle sad hver for sig. Vi har kæmpet, vi har øvet og vi har været kreative for at få det til at hænge sammen. Men vi er kommet til et punkt, hvor vores musikalske udvikling skriger på, at vi møder vores lærere face-to-face og får lov til at spille sammen i små grupper.

Jeg og tre andre elever på MGK Fyn er privilegerede, da vi tilfældigvis er under 18 år og derfor må møde op til fysisk soloundervisning. Men de øvrige 36 MGK-elever må ikke møde op, alene med den begrundelse, at de er over 18 år. Dette betyder, at al holdundervisning og sammenspil stadig er umuligt. Vi har faktisk prøvet at spille sammen over skærmen, men nettets tidslige forsinkelse på de virtuelle møder gør det helt umuligt. Nu er over halvdelen af dette undervisningsår gået på denne måde. Vi har brug for at spille for hinanden, vi har brug for at spille sammen og vi har brug for at spille for et publikum. Vi har brug for at blive hørt.

Ifølge regeringens sidste genåbningsplan har vi nu lov til at mødes 25 personer og drikke en øl sammen i en park. Men vi må ikke spille i band og strygekvartet, som består af fire til seks personer, der holder god afstand. Det virker helt absurd. Har politikerne glemt os fuldstændig? Eksisterer vi slet ikke for jer?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce