Annonce
Indland

25-årige har i dag renere straffeattest end tidligere

Colourbox/Free
For fjerde år i træk falder antallet af domme mod unge mænd. Det samme tal for kvinder ligger stabilt.

Der er kommet længere mellem dommene på 25-årige mænds straffeattester.

Hvor mænd født i 1992 havde fået 321 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år, lå hyppigheden på omkring 420 domme for mænd født i 1980'erne.

Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er blevet offentliggjort tirsdag.

- Det er fjerde år i træk, at antallet af domme falder for mændenes vedkommende, lyder det fra Danmarks Statistik.

En af årsagerne til faldet i antallet af domme er, at der generelt er færre mænd, som overhovedet får en dom for at være trådt over på den forkerte side af loven.

Ifølge de seneste tal havde lige godt 14 procent af mænd født i 1992 fået en eller flere domme for at have overtrådt straffeloven, inden de kunne fejre 26-års-fødselsdag.

For mænd født i 1983 havde lige knap hver femte fået én eller flere domme for at have brudt loven på samme tidspunkt i livet.

Mens mændene er blevet bedre til at holde sig på den rigtige side af loven og undgå domme, har tallet for kvinder ligget stabilt i årevis.

- For kvinder, som har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 26 år, har antallet af domme været nogenlunde stabilt for alle fødselsårgangene siden 1983, skriver Danmarks Statistik.

Kvinder født i 1983 havde fået 80 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år. For kvinder født i 1992 var antallet 85.

Typen af domme mod mænd og kvinder har i løbet af årene heller ikke ændret sig markant.

Begge køn har hyppigst fået en bødestraf. For mænd gælder det cirka 40 procent af samtlige domme, mens det gælder 70 procent af kvinderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tricktyv stjal penge fra svagtseende kvinde

Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce