Annonce
Kultur

25 år som D-A-D's femte medlem

D-A-D i 1991. Fra venstre guitarist Jacob Binzer, bassist Stig Pedersen, forsanger Jesper Binzer og trommeslager Peter Lundholm Jensen, der forlod bandet i 1999.

Torleif Hoppe har fulgt D-A-D siden den spæde start. Nu har han lavet en dokumentar om bandet.

Grønne, solfyldte marker farer forbi på den anden side af bilruden.

I bilen sidder D-A-D's bassist Stig Pedersen. Vinden vifter i hans lyse hår, mens han skiftevis kigger på vejen og på passagersædet. Det har været svært at lægge flasken på hylden denne gang, fortæller han.

- Jeg var ved at græde i Netto, fordi køen var for lang. Jeg kunne slet ikke styre mine følelser, siger han til kameraet ved siden af.

Bag det sidder Stigs barndomsven Torleif Hoppe. Han har turneret med D-A-D i det meste af bandets levetid. Alligevel er det kun de færreste, der kender ham, for han har aldrig stået på scenen. Til gengæld har han bag scenen stået for blandt andet lys, scenografi, musikvideoer, merchandise og bandets legendariske kendetegn, kohovedet.

Tilbage i bilen udbryder Stig Pedersen: nej, nej, nej, mens han forsøger at tørre øjnene ved at vifte med sine solbriller.

Episoden i bilen er ikke bare en samtale mellem de to barndomsvenner, Stig Pedersen og Torleif Hoppe. Den er også en scene i en dokumentarfilm om D-A-D, som Torleif Hoppe står bag.

Annonce
Torleif Hoppe (med kamera) på toilet med D-A-D's forsanger Jesper Binzer.

Blinkende lamper

Det var egentlig ikke Torleif Hoppes plan, at han skulle turnere rundt med bandet som det ukendte femte medlem. Sådan udviklede det sig bare.

- Når ens bedste ven og nogle venner, han har lavet et band med, skal ud og spille, og der er gratis øl, og man er 18 år, kan man ligeså godt tage med.

- Når jeg nu alligevel var der, og der ikke var nogen lysmand, kunne jeg ligeså godt blinke med nogle lamper, fortæller Torleif Hoppe.

Mens han gjorde det, havde han tit et videokamera under armen, og det har givet materiale til dokumentarfilmen "True Believer".

Et portræt af et band, der har betydet meget for mange, ikke mindst ham selv, i de 25 år det indtil videre har eksisteret.

En "true believer"

- Jeg vil fortælle, hvad der får et band til at blive ved, siger Torleif Hoppe.

Derfor er filmen opkaldt efter sangen "True Believer".

- Det handler om at tro så meget på det, at alt andet må vige for vigtigheden af projektet.

Da Torleif Hoppe startede med at filme bandet, havde han ikke forestillet sig, at optagelserne en dag skulle bruges i en dokumentarfilm.

Dengang filmede han "feriebilledagtigt", som han siger. 15 år senere fik han idéen til at lave en dokumentar om tilblivelsen af en af bandets plader, men da han ikke kunne rejse penge på det tidspunkt, besluttede han for nogle år siden i stedet at lave en film om hele bandets historie. Som han havde oplevet den.

Både med succeser og kriser, som da bandet skulle tage stilling til, om det skulle spille på Roskilde Festivalen dagen efter, at otte personer var blevet trampet ihjel foran Orange Scene.

En snak mellem venner

Det, at Torleif Hoppe selv er en del af D-A-D, har gjort filmen til et mere hudløst portræt, mener han.

- At Stig godt kan lide at få lidt at drikke en gang imellem, og at det måske ikke altid er det bedste for ham, er ikke nogen hemmelighed mellem mig og Stig. Men at få ham til at fortælle om det foran et kamera er selvfølgelig noget andet, siger Torleif Hoppe.

Alligevel er det mere en snak mellem venner, der har kendt hinanden i 30 år, end det er et interview. Og det har også gjort processen længere.

- Man har den følsomhed mellem venner, at hvis man vil ind på noget, behøver man ikke stille et direkte spørgsmål, for så kan det godt være, man møder en mur. Men hvis man kommer ind på det ad en naturlig vej, falder det naturligt ind i en samtale, siger Torleif Hoppe.

Ventede på konflikterne

Men der er også faldgruber ved at lave en film om sine venner. Den kan med Torleif Hoppes ord blive "en festhymne med indforståede prutter i backstagerummet", hvor man bevidst undgår de mere alvorlige emner. Men Torleif Hoppe er uddannet manuskriptforfatter, og han er godt klar over, at historien ville være kedelig, hvis den var blottet for konflikter, fortæller han.

- Jeg har søgt konflikterne. Nogle gange har jeg haft kameraet tændt i tre dage og tænkt: Det var dog irriterende, at der ikke opstår en konflikt. Hvis der var optræk til ballade, var det ikke lige der, jeg gik på toilettet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce