Annonce
Indland

23-årig idømt forvaring for drab med 119 knivstik

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Drab og en stribe tilfælde af vold bliver takseret til forvaring til en 23-årig mand.

En 41-årig mand blev 1. februar stukket ihjel med 119 knivstik i sit eget hjem i Bjerringbro. Tre af stikkene var dræbende.

Forbrydelsen koster mandag 23-årige Hans Petter Bitsch Eskesen en dom, der lyder på forvaring. Foruden drabet er han dømt for en stribe tilfælde af grov vold og vold i gentagelsestilfælde.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Dommen er faldet ved Retten i Viborg.

Den 23-årige har i løbet af retssagen ikke fortalt noget om sit motiv til den voldsomme handling. Han tilstod dog drabet ved det første retsmøde.

Forvaring er formelt set ikke en straf. Det er derimod en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være farlig.

Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.

På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.

Hans Petter Bitsch Eskesen har sammen med sin advokat valgt at anke dommen. Han går ikke efter en frifindelse, men en lavere straf.

Drabet på 41-årige Niels Ole Nuko skete i et hus på Bredgade i Bjerringbro. Halvanden time senere blev Hans Petter Bitsch Eskesen anholdt foran en kiosk cirka halvanden kilometer fra stedet. På sig havde han en kniv.

Den dømte har under retssagen fortalt, at han var "drukkammerat" med sit offer. På drabstidspunktet var Hans Petter Bitsch Eskesen gift, men han er senere blevet skilt.

I retten er det også kommet frem, at han er lavt begavet, grænsende til lettere retarderet. Han er dog hverken sindssyg eller psykotisk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce