Annonce
Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Den 23-årige mand havde været til fastelavnsfest, inden han blev ramt af en bil på motorvejen og dræbt. Arkivfoto: Michael Bager
Politiet har takket være vidner fået kortlagt en 23-årig mands færden fra en fastelavnsfest i Odense-bydelen Hjallese til Fynske Motorvej, hvor han natten til søndag blev ramt af en bil og dræbt.

Politiet har nu kortlagt en 23-årig mands færden, inden han natten til søndag endte med at gå langs Fynske Motorvej og her blev ramt af en bil og dræbt.

Siden ulykken, som skete omkring klokken 03.30 cirka én kilometer øst for afkørsel 51 Odense S, har politiet efterforsket den unge mands færden, og hvorfor han endte gående på motorvejen, som kostede ham livet, da en 21-årig bilist kom kørende i en VW Polo og ikke kunne undgå en påkørsel.

Ifølge Fyns Politi havde den 23-årige mand været til fastelavnsfest i Odense-forstaden Hjallese. Flere vidner har til politiet forklaret, at de talte med den 23-årige umiddelbart inden, han forlod festen. Han var blevet tilbudt en seng at sove i, men havde til vidnerne sagt, at han hellere ville gå hjem til sig selv.

Manden stammer Herning-området i Vestjylland og har kun kort tid boet i Odense, og det er derfor politiets antagelse, at han simpelthen er gået forkert i mørket og derfor er endt på den fynske motorvej. Et af vidnerne havde været sammen med ham også dagene inden fastelavnsfesten, og der er intet, som tyder på, at han har villet tage sit eget liv. Derfor betragter politiet sagen som en ulykkelig hændelse og som en ulykke.

Den 21-årige bilist, som påkørte og dræbte den 23-årige mand, var på vej på arbejde, og der er ingen mistanke om, at han var påvirket eller kørte for stærkt. Den 21-årige var stærkt chokeret oven på påkørslen og trafikdrabet.

Politiet afventer fortsat resultaterne af de retsmedicinske undersøgelser, som skete mandag under et ligsyn på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Undersøgelserne skal fastslå, om den 23-årige var påvirket, og i så fald af hvad og hvor meget. Der er ud fra afhøringerne af vidner, som var med til fastelavnsfesten, ingen grund til at tro, at manden var så beruset eller påvirket, at han ikke kunne tage vare på sig selv, fremgår det af oplysninger fra Fyns Politi.

Det er langt fra første gang, at unge mennesker har mistet livet på vej hjem fra en fest eller bytur. I efteråret 2019 blev en 19-årig mand fundet druknet i Odense Å. Han havde været i byen med to venner, men var blevet væk fra dem. I august 2019 var det en 18-årig mand, som blev dræbt, da han blev ramt af en bil på Nyborgvej i Refsvindinge. Han var på vej hjem fra en 18-års fødselsdag og havde ifølge politiet lagt sig til at sove på vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce