x
Annonce
Erhverv

2019 gjorde de fynske landmænd godt: DLG Fyn havde et solidt år

2019-høsten blev god i sammenligning med pauvre høst si 2018 på grund af tørken, og det har gavnet DLG på Fyn. Arkivfoto: Sugi Thiru
DLG Fyn fik et overskud på 34,5 millioner kroner, blandt andet takket være en bedre høst i 2019 end året før, hvor tørken reducerede udbyttet.

Fyn: Det går godt de fleste steder i landbruget, og det smitter af på landmændenes grovvareselskab, DLG. Det viser det seneste regnskab, hvor resultatet for DLG's aktiviteter på Fyn endte med et resultat på 34,5 millioner kroner ud af en samlet omsætning på knap to milliarder kroner.

DLG omsatte på landsplan for 50 milliarder kroner og kom ud med et resultat før skat på 518 millioner kroner - 350 millioner kroner efter skat. Heraf bliver 108 millioner kroner udloddet til andelshaverne, de danske landmænd, som dermed har modtaget omkring 550 millioner kroner i løbet af de seneste fem år.

2019 var et mere normalt år for DLG Fyn efter den ekstremt tørre sommer i 2018 og deraf følgende svage høst. Det lille 2018-høst gav mindre korn at handle med, men ses der bort fra de effekter, tegner sig et mere positivt billede af årsresultatet for 2019.

- Vi er godt tilfredse med den positive udvikling i salget af foder, som vi ser i år, siger Lars Thorø, detaildirektør for DLG Fyn.

Han fremhæver, at forretningen er trimmet, idet der er effektiviseret og skåret på omkostningerne, samtidig med at der er sket en fremgang i markedet. Især inden for korn og planteavlsprodukter er der fremgang, noterer Lars Thorø.

DGL vil i de kommende år i høj grad fokusere på det danske hjemmemarked. Dels åbnes det nye hovedkontor i Fredericia den 1. juli i år, dels har DLG annonceret en ny strategisk retning for det den danske forretning. Det indebærer en større ændring af organisationen i Danmark og et øget kundefokus.

- Vi vil have større fokus på den enkelte kunde, og jeg er sikker på, at vore kunder på Fyn og øerne vil opleve, at det bliver endnu bedre at handle med os, lyder det fra Lars Thorø.

DLG-koncernen er et af Europas største landbrugsselskaber med aktiviteter i 18 lande og 6400 medarbejdere, heraf cirka 1500 i Danmark.

DLG

DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab, er oprindelig en sammenslutning af fem grovvareselskaber: Fyens Andels-Foderstofforretning (FAF), Jydsk Andels-Foderstofforretning, Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer, LMAF/Lollands-Falsters Andels Foderstofforretning og Dansk Andels Gødningsforretning.

DLG blev etableret i 1969 og er i årenes løb vokset til det 50-dobbelte gennem en stribe opkøb og fusioner.

DLG er et andelsselskab ejet af danske landmænd.

Den første grovvareforening i Danmark blev etableret i 1898.

DLG servicerer og forsyner i dag landmanden og aftager landmandens afgrøder.

DLG angiver, at formålet er at skabe de bedste rammer for landmanden og den grønne klynge.

DLG har i dag 6.400 medarbejdere, heraf 1500 i Danmark.

Tyskland er det største marked.

DLG har også sin egen butikskæde, Land & Fritid.

Lars Thorsø, detaildirektør for DLG Fyn, glæder sig over et godt resultat for 2019 med 34,5 millioner kroner i overskud. Arkivfoto: Lasse Hansen.
Høsten i 2019 var bedre end i 2018, og det har løftet resultatet hos DLG Fyn. Foto: Sugi Thiru
Høsten blev bedre i 2019 end i 2018, der var præget af lavt udbytte på grund af den tørre sommer. Arkivfoto: Sugi Thiru
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce