Annonce
Kerteminde

2018 var et godt år: Strandbadet udvider i 2019

Arkivfoto

Miljø- og teknikudvalget skal afgøre om Strandbadet også i 2019 må opsætte parasoller og udleje solsenge.

Kerteminde: Efter en særdeles givtig sommer satser Strandbadet i Kerteminde på at forny forretningen i 2019.

- Vi har haft en rigtig god sommer. Der har været fyldt med folk, der har været meget glade, fortæller Muhammed Jamel Merhi, der er gift med forpagteren af Strandbadet, Abir Jamel Merhi.

Strandbadet forsøgte sig i år med at opsætte ekstra parasoller og udleje solsenge, og det er gået over al forventning.

- Vi har haft udsolgt af solsengene flere gange, hvor folk er gået forgæves. Vi var lidt for sent på den med at udleje solsenge, så forhåbentligt kommer vi tidligere i gang til næste år, siger Muhammed Merhi, der også forventer, at den alkoholbevilling, som Strandbadet fik i sommer, vil sætte ekstra gang i forretningen til næste år.

Annonce

Ny overdækning

Det er dog ikke helt lige til at få lov til at opsætte parasoller og udleje solsenge ved Strandbadet, da det nemlig skal godkendes af Kerteminde Kommune. Og selvom Strandbadet fik en godkendelse til parasollerne og solsengene i år, skal den fornyes til 2019-sæsonen.

Udover solsengene og strandparasollerne har Strandbadet også ansøgt om at måtte opsætte en overdækning ud mod vandet langs facaden, så gæsterne kan få lidt skygge, mens de nyder deres is.

Overdækningen skal være otte meter lang og tre meter bred, og fordi Strandbadet ligger indenfor kystbeskyttelseslinjen, skal overdækningen godkendes af både Kerteminde Kommune og Kystdirektoratet.

- Vi har nogle gæster, der gerne vil være i skygge for solen - blandt andet folk med små børn, fortæller Muhammed Merhi.

Miljø- og teknikudvalget skal på tirsdag tage stilling til sagen, og formand for udvalget, Jesper Hempler, forventer, at der bliver givet grønt lys.

- De har haft tilladelse til at sætte parasoller op og udleje solsenge sidste sommer, så for mig ville det være udmærket, hvis den ordning fortsætter, siger Jesper Hempler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce