Annonce
Nyborg

2018: Budget uden sparerunde i Nyborg

En ny lystbådehavn i Tømmergraven i den gamle færgehavn er en skal-opgave for Nyborg Kommune i 2018. Pædagogernes Pension går i gang med at bygge nye boliger, og ifølge en gammel aftale med DSB er det så kommunens opgave at skaffe liv i form af en ny lystbådehavn i området. Illustration: Skala Arkitekter.

Politikerne i Nyborg Kommune snakker budget på baggrund af en meget sund økonomi. Men ingen taler om lavere skat.

Nyborg: Det politiske barometer står igen i år på smukt, når politikerne i Nyborg Byråd tager hul på budgettet for 2018 i den kommende uge.

Sidste år siden slap politikerne helt for at snakke besparelser, da de lavede et bredt forlig om budget 2017. Og oplægget fra kommunens regnedrenge er da også, at budgettet for 2018 kan gennemføres uden besparelser.

- Kommunen har en robust økonomi, og vi skal ikke ud og spare for at få det her på plads, sagde borgmester Kenneth Muhs, da han præsenterede det tekniske budget for pressen fredag eftermiddag.

- Vi ligger på et højt niveau, når det gælder servicen over for borgerne, og det kan vi fortsætte med, siger han.

Annonce

Tidsplanen for budgettet

22. august havde byrådets medlemmer temadag om budgettet.28. august - altså på mandag - er økonomiudvalget klar med sin indstilling til et budgetforslag.

Dagen efter sendes forslaget i høring.

26. september er sidste frist for politiske ændringsforslag.

10. oktober vedtager byrådet budgettet.

Ingen gæld

På grund af den meget robuste økonomi kunne politikerne relativt nemt blive enige om et budget sidste år, og denne gang er det måske endnu nemmere. Det er i hvert fald første gang, politikerne i Nyborg lægger budget efter kommunen er blevet næsten gældfri. Tidligere måtte man sætte over 30 millioner kroner af om året til renter og afdrag på lånene. Det beløb er nu reduceret til omkring tre millioner kroner på smule gæld, der forsat står i blandt andet pensionistboliger.

På trods af den konfortable økonomi kommer bølgerne muligvis alligevel til at gå højt, når politikerne går ombord i tallene. Det er jo valgår, og derfor kan der måske blive ekstra gang i diskussionerne

I hvert fald skal der prioriteres, for der masser af ønsker om nye aktiveteter i kommunen - både når det gælder nye anlæg og nye ideer til drift. Blandt andet skal politikerne forsøge at få råd til flere pladser i demensklubben, der har lang venteliste. Det koster 2,1 millioner om året og bedre tilbud til skolebørn med "særlige behov" er en årlig udgift på 3 millioner kroner.

Ingen skattelettelse

I budgetoplægget til politikerne jubler forvaltningen over, at Nyborg de seneste to år har været den kommune på Fyn, der procentvis har haft den største vækst i befolkningstallet, og at kommunen nu har afviklet næsten al gæld.

Alligevel er der ingen udsigt, til at skatteprocenten, der er blandt de højeste i landet, får et nyk nedad. Både Socialdemokraterne og Venstre har på forhånd afvist at veksle kommunens gode økonomi til lavere skat.

- Vi kan ikke gå ud og love skattelettelser uden det vil ramme velfærden i kommunen, siger Kenneth Muhs.

- Hvis vi skulle sætte skatten et procentpoint ned, skulle vi finde 45 millioner kroner, og det vil jeg ikke være med til. Så kan det godt være, at jeg får skæld ud af dem, der står svinger med de liberale faner.

- Men hvis vi gerne vil beholde gode normeringer og have råd til gratis computere til skolebørnene, så skal skatten ikke sættes ned, siger Kenneth Muhs.

I øvrigt er det ikke sådan, at alt er fredet i kommunen, fordi økonomien spiller så godt. Fra regeringen er kommunerne pålagt at finde en milliard kroner ved moderniseringer og effektiviseringer. Det er seks millioner kroner i Nyborg og de er allerede fundet af embedsmændene.

Byrådet lagde ud med en temadag om budgettet den 22. august og økonomiudvalget begynder mandag forhandlingerne om kommunens økonomi 2018.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce