Annonce
Indland

2000 nye CBS-studerende har behov for ekstra matematiktimer

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mange førsteårsstuderende på CBS har brug for ekstra kursus i matematik. Dansk Erhverv er bekymret over niveau

En halv divideret med en halv, procentregning og brøker er alt sammen basal matematik, som mange førsteårsstuderende på Copenhagen Business School (CBS) kæmper med.

Faktisk er der tale om så mange førsteårsstuderende, at 70 til 80 procent af en årgang må tage supplerende kurser i matematik for at kunne følge med i undervisningen.

Det skriver Berlingske.

- Vi er nødt til at screene dem i den første uge, og 70-80 procent af de førsteårsstuderendes matematikkundskaber er ikke gode nok.

- De er simpelthen ikke i stand til at forstå en økonomisk lærebog på grund af problemer med matematikken, siger Leslie Christensen, der er postdoc og fagansvarlig for mikroøkonomiske kurser på CBS, til avisen.

I alt 2054 førsteårselever fra den seneste årgang tog den matematiske screening. Derfor blev de tilbudt frivillige onlinekurser.

Der er ikke tale om en decideret eksamen, men en test, som gennemføres, for at underviseren kan få en fornemmelse af niveauet ved studiestart. Testen er ikke obligatorisk, oplyser CBS.

Udviklingen bekymrer flere, der over for Berlingske konstaterer, at matematikundervisningen i gymnasierne går den forkerte vej.

Bekymringen blev også tidligere på måneden bekræftet af en ny rapport fra Undervisningsministeriet, som handlede om fagligheden hos danske gymnasieelever.

Den viste, at selv om eleverne generelt er blevet bedre til at behandle virkelighedstro problemstillinger, er de blevet væsentligt dårligere til basal matematik.

Problemerne tager de med sig, når de starter på universitetet, lød det også.

Tallene vækker ikke den store bekymring i ledelsen hos CBS. Det forklarer dekan for uddannelse Gregor Halff.

- Det vigtigste er, at de opsamler matematiske færdigheder ret hurtigt. Det viser os, at de studerende har et stort potentiale, og de derfor er de rette studerende, siger han til Berlingske.

I Dansk Erhverv bekymrer udviklingen imidlertid Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef.

- Hvis vi virkelig har en klar oplevelse af, at matematikniveauet er på vej ned nu, så vil de kandidater, vi ser om fem år, formentlig også være dårligere til matematik. Det synes jeg er bekymrende, siger Mads Eriksen til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce