Annonce
Indland

200 danske soldater: Skal holde Putin i skak i Estland

De danske soldater får sammen med britiske og estiske tropper hovedkvarter på en base i Tapa omtrent 150 kilometer fra grænsen til Rusland.

"Skodmission", mener nogle af de danske soldater, der skal til Estland for at være Natos bolværk mod Rusland.

I slutningen af denne uge sætter de første af i alt 200 danske soldater kursen mod Estland for at indgå i Natos mission i de baltiske lande og Polen.

Fra en nedlagt sovjetisk base ved byen Tapa skal de sammen med britiske og estiske kolleger agere afskrækkelse mod det Rusland, der efter annekteringen af Krim igen er blevet Vestens foretrukne fjendebillede.

Udsigten til reelt at komme i kamp med russerne er ifølge den danske bataljonschef, oberstløjtnant Steen Wegener, imidlertid ikke stor.

- Det er selvfølgelig det, vi ultimativt kan blive udsat for, og jo også derfor, at man sender soldater og ikke civile.

- Men risikoen for, at det kommer dertil, anser vi for forsvindende lille, siger han.

I stedet kan de danske soldater se frem til foreløbigt 12 måneder i Estland med hyppige øvelser, hvis egentlige formål blot er at vise russerne, at vi er der.

- Den primære opgave bliver at være synlige derovre og dermed signalere solidaritet med balterne, siger Steen Wegener.

Den form for missionsbeskrivelse er ikke blandt de mest sexede i Forsvarets katalog over internationale missioner.

Og det er da heller ikke alle soldaterne, der ifølge soldaternes fagforenings medlemsblad, CS Bladet, er lige begejstrede.

- Det er en skodmission. Det bliver ikke andet end øvelser, øvelser, øvelser, citerer bladet en gruppe af de unge soldater for.

Ifølge én af dem - en konstabel ved navn Søren - er flere nyuddannede soldater allerede ved at søge væk fra Forsvaret igen.

- På grund af denne mission. Det er ikke ligefrem motiverende at skulle ligge og fryse i en eller anden estisk skov, siger han.

Mismodet blandt nogle af de unge soldater tager bataljonschef Steen Wegener dog ikke så tungt.

- Det er en helt naturlig reaktion fra de unge knægte, der jo vil ned og have erfaring og helst ud at slås. Det er knægte med dødsforagt, der gerne vil ud og have stemplet af at have været i kamp, siger han.

Blandt de mere erfarne soldater, der har været i Afghanistan og Irak, er stemningen ifølge Steen Wegener en helt anden:

- De synes, at det er en glimrende mission at skulle af sted på. De har absolut ikke det der behov for at fare af sted med livet som indsats.

Annonce

FAKTA: Mindst et år venter de danske soldater i Estland

De første militære køretøjer og materiel til Forsvarets bidrag til Natos mission i Baltikum bliver efter planen afsendt fredag omkring midnat.

Indsættelsen (deployeringen) af de danske styrker ventes at vare frem til 11. januar.

Her kan du læse om opgaven:

* Danmark har over for Nato forpligtet sig til at afløse franske styrker i Estland under alliancens mission enhanced Forward Presence (eFP).

* De 200 danske soldater fordeles over to hold, der foreløbigt i to gange et halvt år skal være på basen i Tapa indtil januar 2019.

* Der forhandles dog om en mulig forlængelse af det danske bidrag.

* De danske soldater til eFP-missionen kommer primært fra Antvorskov Kaserne ved Slagelse, Trænregimentet i Aalborg og Vordingborg samt Telegrafregimentet i Fredericia.

* I Tapa skal danskerne indgå i en britisk ledet bataljon på godt 1000 mand.

* I alt har Nato under eFP-missionen opstillet godt 4000 mand i de tre baltiske lande og Polen.

Kilder: Forsvaret, Nato

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce