Annonce
Underholdning

200 bisoner gjort klar til festival: - Det er en organisk tank, man ikke vil stå i vejen for

Fuldvoksne bisoner kan løbe 60 kilometer i timen, så det kan være livsfarligt at komme i vejen for dem. Ladvognen, som bisonerne løb efter, var i fuld fart gennem grusvejen. Foto: Jonas Andersen
Torsdag begynder Ditlevsdal Open Air. Tirsdag blev 200 bisoner med op til 60 kilometer i timen flyttet op på Ditlevsdals bakketoppe.

Morud: Når omkring 2000 gæster lægger vejen forbi Ditlevsdal Open Air 4.-5. juli, bliver det med en usædvanlig baggrund til musikscenen og festivalen. Omtrent halvdelen af Ditlevsdals 415 bisoner blev tirsdag formiddag flyttet i det enorme, kuperede landskab, der udgør Ditlevsdal Bison Farm.

Bisonerne blev placeret, så de nu står på toppen af de bløde bakketoppe bag musikscenen. Niels Henrik Ove, ejer af Ditlevsdal Bison Farm og arrangør af Ditlevsdal Open Air, fik med hjælp fra en australsk ven og bisonopdrætter, lokket de enorme oldtidskvæg gennem åbne vidder og snævre passager ind i en dramatisk spurt.

- Jeg flytter hele tiden bisonerne, så de har forskellige folde at gå i. Når jeg har den unikke baggrund med 200 bisonokser, som mig bekendt ingen andre festivaler har, er det oplagt at have dem gående på bakketoppen. På grund af terrænet, vi har, kan man kigge hen over scenen fra publikums side - så det kommer nærmest til at ligne, at bisonerne går ovenover scenen, lød det fra Niels Henrik Ove.

Annonce

- Når jeg har den her unikke baggrund med 200 bisonokser, som mig bekendt ingen andre festivaler har, er det oplagt at have dem gående på bakketoppen.

Niels Henrik Ove, arrangør af Ditlevsdal Open Air og ejer af Ditlevsdal Bison Farm.

Overrasket

Selvom det er et stort arbejde at flytte rundt på 200 bisoner blandt de mange folde, der strækker sig over 170 hektar land, blev det klaret uden de helt store udfordringer. Mens Niels Henrik Ove til fods fik dem gennet ud af deres folde, førte Clayton Brown, Niels' australske ven, en firehjulstrukken ladvogn, som bisonerne fulgte efter, da den normalt betyder føde for dyrene. Først lidt modvilligt men så i fuld spurt.

Dermed blev forberedelserne til festivalen rykket et skridt nærmere, som Niels Henrik Ove for første gang stabler på benene.

- Der er meget forarbejde ved det, men så har vi også meget klar til vores turistperiode. Festivalen er optakt til de næste fem uger med besøgende gæster. Så det er også en måde, vi sparker det hele i gang på. Det er rigtig meget arbejde i det. Også mere end jeg havde forstillet mig, siger Niels Henrik Ove, der dog også er blevet overrasket over, hvad den største udfordring har været:

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er at efterleve alle kunstnernes specielle ønsker på mange områder. Der er mange sjove krav, uden at jeg vil gå i detaljer. Kokken siger næsten, at der er mere arbejde ved at servicere dem end de 250 gæster i restauranten.

Pænt billetsalg

Niels Henrik Ove er også godt tilfreds med billetsalget. Indtil videre er der solgt knap 700 billetter til torsdag og knap 1000 til fredag. Derudover satser han på, at der også kommer en del gæster i døren og køber billetter. Til at sørge for, at det går op i en højere enhed, har han 38 ansatte, 60 frivillige såkaldt bison workers og 20 betalte frivillige fra en idrætsforening.

- Ambitionen er, at give folk en helt speciel oplevelse. Der er jo mange festivaler, hvor der er rigtig mange mennesker, men vi forsøger at være der for det lidt mere kræsne publikum. Derfor er det også et meget modent publikum. Jeg ved, der er op til flere, der er 80 år, som kommer her. Det er ikke mængden men kvaliteten, vi sigter efter. Det er meningen, at vi vil kræse for dem, som kommer.

- Bisonerne er en organisk tank, man ikke vil stå i vejen for, siger Clayton Brown. Han er bisonopdrætter i Australien, og han var inspirationskilde for Niels Henrik Ove, da de stødte ind i hinanden for 30 år siden. Det er anden gang, at Clayton Brown besøger den fynske bisonfarm. Han hjælper til med forberedelserne til festivalen. Foto: Jonas Andersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce