Annonce
Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Chefpolitiinspektør i Københavns Politi Jørgen Bergen Skov og chefpolitiinspektør og operativ chef i PET Flemming Drejer, Københavns Politi holder doorstep om omfattende politiaktioner flere steder i landet på Politigården i København onsdag den 11. december 2019. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix).
De anholdte mistænkes for at skaffe remedier til sprængstoffer og forsøg på at skaffe skydevåben.

Ved en aktion onsdag er omkring 20 personer over det meste af landet blevet anholdt for skaffe remedier til at fremstille sprængstoffer og for forsøg på at skaffe skydevåben.

- Flere af dem sigtes for terror efter straffelovens paragraf 114 stk. 1, oplyser chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Vi har fået fat i alle dem, vi ledte efter. Der er altså ikke nogen på fri fod, siger chefpolitiinspektøren.

Ved aktionen har politiet over det meste af landet desuden ransaget omkring 20 adresser.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et "militant, islamistisk motiv" var ved at blive forberedt.

Det er uvist, hvor mange af de omkring 20 anholdte, der sigtes for terror, og hvad andre af de anholdte nøjagtigt sigtes for.

Politiet har heller ikke oplyst, om de anholdte menes at have haft konkrete planer om et terrorangreb mod et bestemt mål, eller om de mere bredt skulle have planer om at gennemføre et terrorangreb.

Det er heller ikke blevet givet nogle informationer om de anholdte. Derfor vides det eksempelvis ikke, hvilken nationalitet eller hvor gamle de er.

Syv af landets 12 politikredse var involveret i onsdagens aktion. Ud over København drejer det sig om Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Fyn, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.

Derudover har Politiets Efterretningstjeneste (PET) også været involveret i aktionen onsdag.

Operativ chef i PET Flemming Drejer fortæller, at den nye terrorsag ikke ændrer på terrortruslen i Danmark. Den betragtes fortsat som alvorlig.

På et kort pressemøde tilføjer han:

- Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt.

Flere af de anholdte vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagerne vil begære, at dørene bliver lukket.

/ritzau/

Annonce

FAKTA: Anholdte sigtes efter terrorparagraf  

Omkring 20 personer er onsdag blevet anholdt for skaffe remedier til at fremstille sprængstoffer og forsøg på at skaffe skydevåben.

Flere af de anholdte vil ifølge politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) blive fremstillet og sigtet efter den såkaldte terrorparagraf.

  • Terrorparagraffen, straffelovens paragraf 114, fastslår, at handlinger såsom drab, drabsforsøg, vold, alvorlig brandstiftelse og frihedsberøvelse skal regnes som terrorisme, blandt andet hvis det er hensigten at skræmme en befolkning i alvorlig grad.
  • Man kan også straffes, hvis man "uretmæssigt tvinger danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende, politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer."
  • Strafferammen er helt op til livstid.
  • Derudover kan man via paragraf 114 b også anklages for terror, hvis man direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger, der er omfattet af terrorparagraffen.
  • Det kan straffes med fængsel i ti år.
  • Det er ikke oplyst, hvad de enkelte anholdte bliver sigtet for. Blot at "flere af dem" vil blive sigtet for paragraf 114 stykke et.

Kilde: Straffeloven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce