Annonce
Indland

2,8 millioner til SDU-projekt: Skal undersøge afgangsprøver i 9. klasse

Afgangsprøverne har ændret sig for eleverne i folkeskolens ældste klasser, og samtidig er der kun en person til at bedømme opgaverne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Vi ved en masse om læsning, men meget lidt om at skrive - et nyt ph.d.-projekt går helt tæt på folkeskolens afgangsprøver i skriftlig dansk.

Fire, syv eller ti. De karakterer, der bliver givet ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, har inden for de sidste år fået større betydning. Ikke mindst, fordi der nu er lavet adgangskrav på ungdomsuddannelserne. Men hvad skal der til for at klare skærene, og hvordan bliver opgaverne bedømt? De spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt under SDU søge svar på.

- I Danmark ved vi ikke så meget om elevers skrivekompetencer. Der er gennem mange år lavet rigtig meget forskning i læsning, men hvor gode eleverne er til at skrive, er der stort set ikke forsket i. Her adskiller vi os fra Norge, hvor man har været meget opmærksom på elevernes skriftsprog og deres evne til at skrive i forskellige genrer, siger Solveig Troelsen, der er lektor på Via University College, læreruddannelsen i Aarhus.

Hun har netop fået 2,8 millioner kroner fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, og i de næste tre år skal hun undersøge, hvad eleverne egentlig kan, når de går ud af 9.klasse. Samtidig ser hun på, hvilke kriterier censorerne lægger til grund for vurderingen.

- Afgangsprøverne finder sted i en forandringstid, hvor man er gået væk fra to bedømmere. Samtidig har prøverne ændret sig, så man i dag har adgang til internettet, og dermed har prøvetypen også ændret sig. I dag skal man ud og søge infomationer på nettet, inden man skriver sin besvarelse, siger Solveig Troelsen.

Det skal så holdes op imod, at vi alle sammen har brug for at mestre skriftsproget i stadig stigende grad - uanset om man er sosu-assisstent eller politibetjent. Alle faggrupper har i dag brug for at kunne skrive. Så på den ene side er der øgede krav til eleverne i bred forstand - og på på den anden side helt konkret i forhold til at komme videre med en ungdomsuddannelse.

Annonce

- Forskningen viser, at der er meget store udsving i, hvordan censorer vurderer de samme tekster i en skriftlig prøve.Solveig Troelsen, lektor og cand.mag.

Censorer er ofte uenige

Når hun undersøger, hvad der kræves for at komme videre i uddannelsessystemet, er det ikke kun på grund af de nye adgangskrav. For med Solveig Troelsens egne ord kan det være et problem, når der kun er en person til at bedømme en opgave.

- Forskningen viser, at der er meget store udsving i, hvordan censorer vurderer de samme tekster i en skriftlig prøve. Noget tyder på, at censorerne ofte er mere uenige, når de bedømmer skrevne tekster. Og selv hvis man sætter de samme censorer til at bedømme den samme tekst, vil de sandsynligvis ikke lande på den samme karakter. Med andre ord vil forskellige bedømmere typisk bedømme teksten forskelligt, siger Solveig Troelsen, der selv er cand. mag. i dansk og filmvidenskab.

Hun har tidligere undervist i dansk på både Københavns- og Aarhus Universitet. Og i en årrække været underviser på læreruddannelsen. Men når hun fremover tager turen fra Aarhus til Odense, er det et stort ønske, som går i opfyldelse.

- Som sagt er der ikke forsket ret meget i skrivning. Men der er i forvejen et miljø på SDU, som virkelig ved noget om det her. Og det ville jeg gerne være en del af, siger Solveig Troelsen.

Fra den 2. januar vil hun få sin daglige gang på Institut for Kulturvidenskaber.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Badmintonforbund er begejstret for Odense

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce