Annonce
Indland

2,8 millioner til SDU-projekt: Skal undersøge afgangsprøver i 9. klasse

Afgangsprøverne har ændret sig for eleverne i folkeskolens ældste klasser, og samtidig er der kun en person til at bedømme opgaverne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Vi ved en masse om læsning, men meget lidt om at skrive - et nyt ph.d.-projekt går helt tæt på folkeskolens afgangsprøver i skriftlig dansk.

Fire, syv eller ti. De karakterer, der bliver givet ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, har inden for de sidste år fået større betydning. Ikke mindst, fordi der nu er lavet adgangskrav på ungdomsuddannelserne. Men hvad skal der til for at klare skærene, og hvordan bliver opgaverne bedømt? De spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt under SDU søge svar på.

- I Danmark ved vi ikke så meget om elevers skrivekompetencer. Der er gennem mange år lavet rigtig meget forskning i læsning, men hvor gode eleverne er til at skrive, er der stort set ikke forsket i. Her adskiller vi os fra Norge, hvor man har været meget opmærksom på elevernes skriftsprog og deres evne til at skrive i forskellige genrer, siger Solveig Troelsen, der er lektor på Via University College, læreruddannelsen i Aarhus.

Hun har netop fået 2,8 millioner kroner fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, og i de næste tre år skal hun undersøge, hvad eleverne egentlig kan, når de går ud af 9.klasse. Samtidig ser hun på, hvilke kriterier censorerne lægger til grund for vurderingen.

- Afgangsprøverne finder sted i en forandringstid, hvor man er gået væk fra to bedømmere. Samtidig har prøverne ændret sig, så man i dag har adgang til internettet, og dermed har prøvetypen også ændret sig. I dag skal man ud og søge infomationer på nettet, inden man skriver sin besvarelse, siger Solveig Troelsen.

Det skal så holdes op imod, at vi alle sammen har brug for at mestre skriftsproget i stadig stigende grad - uanset om man er sosu-assisstent eller politibetjent. Alle faggrupper har i dag brug for at kunne skrive. Så på den ene side er der øgede krav til eleverne i bred forstand - og på på den anden side helt konkret i forhold til at komme videre med en ungdomsuddannelse.

Annonce

- Forskningen viser, at der er meget store udsving i, hvordan censorer vurderer de samme tekster i en skriftlig prøve.Solveig Troelsen, lektor og cand.mag.

Censorer er ofte uenige

Når hun undersøger, hvad der kræves for at komme videre i uddannelsessystemet, er det ikke kun på grund af de nye adgangskrav. For med Solveig Troelsens egne ord kan det være et problem, når der kun er en person til at bedømme en opgave.

- Forskningen viser, at der er meget store udsving i, hvordan censorer vurderer de samme tekster i en skriftlig prøve. Noget tyder på, at censorerne ofte er mere uenige, når de bedømmer skrevne tekster. Og selv hvis man sætter de samme censorer til at bedømme den samme tekst, vil de sandsynligvis ikke lande på den samme karakter. Med andre ord vil forskellige bedømmere typisk bedømme teksten forskelligt, siger Solveig Troelsen, der selv er cand. mag. i dansk og filmvidenskab.

Hun har tidligere undervist i dansk på både Københavns- og Aarhus Universitet. Og i en årrække været underviser på læreruddannelsen. Men når hun fremover tager turen fra Aarhus til Odense, er det et stort ønske, som går i opfyldelse.

- Som sagt er der ikke forsket ret meget i skrivning. Men der er i forvejen et miljø på SDU, som virkelig ved noget om det her. Og det ville jeg gerne være en del af, siger Solveig Troelsen.

Fra den 2. januar vil hun få sin daglige gang på Institut for Kulturvidenskaber.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Tulipanen ved rådhuset ramt af selvtægt: Fredag fejrer de frivillige skulptur-rensere, at de nu er færdige på rådhuspladsen

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Annonce