Annonce
Indland

190 km/t på Svendborg-motorvejen: Bilister praler med vanvidskørsel på Snapchat

På sociale medieplatforme som Snapchat sender brugere billeder og videoer af kørsel på op til 240 km/t.

Fænomenet "snapbilisme", hvor bilister optager deres kørsel med Snapchat og lægger den på det såkaldte snapkort, kan være på vej til Danmark.

Det skriver DR.

I en gennemgang af Snapchats kortfunktion har DR på bare en uge således fundet flere end 100 eksempler på bilister, der med meget høj fart filmer sig selv og lægger det op offentligt.

Fælles for videoerne er, at der er én hånd på rattet, mens den anden holder en mobiltelefon, der filmer kørslen. På flere af videoerne køres der meget stærkt - helt op til 250 km/t. Flere af videoerne er endda ledsaget af tekst, der er skrevet under kørslen.

- Deres fokus er jo alle andre steder end på vejen. Det er rablende vanvittigt, siger Mogens Kjærgaard Møller, direktør i for Rådet for Sikker Trafik, da DR viser ham eksempler på den vilde kørsel.

- Det er jo helt galimatias.

I en af videoerne, som DR har fundet (du kan se den øverst i artiklen), zoomer en bilist på Svendborg-motorvejen ind på speedometeret, der viser 190 km/t. Videoen er ledsaget af teksten "Når man skal hente sin datter i dagpleje".

Annonce

Hos Rigspolitiet ryster man også på hovedet af bilisternes opførsel.

- Jeg tager dybt afstand fra den slags, og jeg kan slet ikke forstå, at man gør sådan noget, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdelscenter til DR.

Ifølge Rådet for Sikker er uopmærksomhed skyld i hver tredje dødsulykke i trafikken. I 2017 blev det til 60 trafikdræbte.

Og syv procent af de adspurgte i Epinion-undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik svarer, at de en gang imellem ofte eller meget ofte skriver beskeder, mails eller opslag på sociale medier, mens de sidder bag rattet, skriver DR.

Konfronteret med videoeksempler siger retsordførerne fra både Socialdemokratiet og Venstre til DR, at straffen for brug af telefon under kørsel og for høj fart er for lav.

- Man bringer andre menneskers liv voldsomt i fare. Derfor bliver vi nødt til at slå meget hårdt ned på det her, lyder det fra Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen.

I øjeblikket kan mobilbrug under kørsel resultere i et klip i kørekortet og en bøde på 1500 kroner. Men det skal være højere, siger Bramsen til DR.

- Der taler vi om, at man skal miste kørekortet, og det skal måske også have strafferetlige konsekvenser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce