Annonce
Indland

19-årig tiltalt for nytårsdrab og knivvold i København

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På sin første bytur i København blev 19-årige Lorenz Matras dræbt. En jævnaldrende mand er nu tiltalt i sagen.

Det skulle have været en nytårsaften med fest og fyrværkeri, da 19-årige Lorenz Matras tog til København sammen med en gruppe venner 31. december 2018.

Men natten udviklede sig til et mareridt, de unge mænd næppe havde forudset.

På Borgergade midt i København blev Lorenz Matras med flere knivstik stukket ihjel. Tre andre blev også ramt af kniven. Sådan lyder det i anklageskriftet mod en 19-årig mand, der er blevet tiltalt for drabet.

Overfaldet skete mellem klokken 03.30 og 04.30 den 1. januar 2019 rundt om hjørnet fra Gothersgade, hvor der ligger en stribe diskoteker og barer.

Politiet har tidligere meldt ud, at det tilsyneladende var uoverensstemmelser mellem to grupper unge, der udviklede sig til skænderi og overfald.

Den 19-årige tiltalte er foruden drab også tiltalt for drabsforsøg mod en anden person samt grov vold mod to andre. Alle fire ofre, der på tidspunktet var under 20 år, blev ramt af flere knivstik.

Det var Lorenz Matras' første bytur i København, har hans mor fortalt til Ekstra Bladet. Hun opfordrede i slutningen af januar mulige vidner til at stå frem.

I februar anholdt politiet fire mænd og sigtede dem for drab, drabsforsøg og grov vold. Der er dog kun rejst tiltale mod den 19-årige.

Ved grundlovsforhøret nægtede den nu tiltalte sig skyldig. Han har siddet varetægtsfængslet siden 7. februar.

Retssagen mod den 19-årige foregår ved Københavns Byret. Den er rejst som en nævningesag, hvilket er almindeligt i drabssager. Dermed går anklagemyndigheden efter en straf på fire år eller mere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce