Annonce
Assens

1800-tallets lortetjans blev til Assens Forsyning

Ikke alle dage har toilettet været med træk og slip. Engang var det denne type lokum, der var mest udbredt. PR-foto

Assens: Under Assens for fulde Sejl, der finder sted tirsdag 23. juli, vil havnen og byen syde af aktiviteter, hvor man vil kunne opleve musik, dans, teater, gøgl og boder, og torvet vil være omdannet til et levende historisk marked, som man kunne opleve dem i 1800-tallet.

Det er nemlig 1800-tallet, der er valgt som tema, og Assens Forsyning kan i den forbindelse fortælle om, hvordan spildevand og affald blev håndteret i det forrige århundrede - og dermed også historien om natmanden, der tømte lokummer og natpotter, flåede og bortskaffede døde dyr, indfangede herreløse hunde og assisterede bødlen.

- Vi har taget udfordringen op og deltager for første gang i arrangementet med en stand, hvor vi informerer om vand, spildevand, affald og genbrug. Samtidig giver vi et lille historisk tilbageblik til dengang i 1800-tallet, hvor de sanitære forhold var noget anderledes, end vi kender dem i dag, fortæller administrerende direktør Birger Strandby Ernst i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce