Annonce
Indland

180.000 danskere er allergiske over for parfume

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Miljøstyrelsen lancerer kampagne, der skal få unge til i højere grad at vælge parfumefrie produkter.

180.000 danskere lider af parfumeallergi, og tallet er stigende.

Det er baggrunden for, at Miljøstyrelsen nu lancerer en kampagne på sociale medier for at få de unge til i højere grad at vælge produkter uden parfume.

- Målet er ikke at få de unge til at holde helt op med at bruge produkter med parfume, men at få dem til at økonomisere med den.

- For eksempel ved at udskifte deodoranten med en parfumefri variant, siger funktionsleder Elisabeth Paludan, Miljøstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Kampagnen er rettet mod unge i alderen 13 til 16 år. Det er nemlig der, at forbruget af parfume ofte begynder.

Parfumeallergi viser sig typisk som eksem eller rødme, men det kan også være i form af små blærer, der brister og bliver til sår.

Allergien kan ramme alle og udvikles over tid, når man bliver udsat for parfumestoffer.

- Når man udvikler parfumeallergi, drejer det sig om mængden af parfume, man udsætter sig selv for. Jo mere, jo større risiko er der.

- Derfor betyder det noget, at de unge begynder at bruge parfumerede produkter tidligt, for så er der flere år, hvor de er udsat for parfume og kan udvikle allergi, siger Elisabeth Paludan.

Det bedste råd er ifølge Miljøstyrelsen at vælge en parfumefri deodorant. Man kan også vælge at sprøjte parfume på tøjet i stedet for direkte på huden.

Men det handler ikke bare om råd og oplysning. Der skal også skrues på andre knapper, påpeger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Derfor arbejder vi også med at regulere allergifremkaldende stoffer ved for eksempel forbud, mærkning eller information, så man som forbruger bedre helt kan undgå kemikalier, der kan give hudallergi, siger hun.

Det skønnes, at allergi og eksem som følge af kemikalier i forbrugerprodukter årligt koster samfundet 500 millioner kroner.

Man kan møde kampagnen på de sociale medier, hvor der blandt andet er en film til teenagere, og hvor influencere hjælper med at formidle budskabet.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce