Annonce
Odense

18 millioner til inklusion: Skattestigning skal hjælpe flere gennem folkeskolen

Skattestigningsmillioner bliver fra næste skoleår investeret i folkeskolernes arbejde med inklusion. - Det er et vigtigt skridt på vejen, men vi skal også være ærlige og sige, at vi ikke når i mål, understreger borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
18 millioner kroner fra den seneste skattestigning skal investeres i folkeskolernes arbejde med inklusion. Det er et vigtigt, men lille skridt, lyder det fra Odense Lærerforening.

Over 80 procent af byens folkeskolelærere har elever siddende i klassen, der ikke får den faglige hjælp og støtte, de har brug for.

Det har i både 2017 og 2019 fremgået af inklusionsundersøgelser fra Odense Lærerforening. Men nu er der millionhjælp på vej.

Forligspartierne bag skattestigningen - den såkaldte velfærdsprocent - har i denne uge besluttet at lægge 18 millioner kroner årligt ind i inklusionsarbejdet på Odenses 33 almene folkeskoler.

- Det er et udtryk for, at vi i forligskredsen er meget optaget af at få flere børn til at få fodfæste i folkeskolen, og at der derfor er brug for at styrke inklusionsindsatsen, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Når jeg er rundt på lærerværelserne, går det igen, at lærere og pædagoger tror på inklusion, men at det frustrerer dem, at ressourcerne er utilstrækkelige, konstaterer han.

15 af de 18 millioner skal - i hvert fald næsten - dække det underskud, langt størstedelen af folkeskolerne har, fordi de visiterer flere elever til specialundervisningstilbud, end der er sat penge af til. Det betyder, at mange folkeskoler har været tvunget til at spare på eleverne i den almene undervisning.

Desuden skal tre millioner kroner udbygge det rejseteam, der i 2018 blev sat i værk, og som har kunnet hjælpe otte skoler årligt. Med de nye millioner kan rejseteamets frikøbte skolemedarbejdere og psykologer nå rundt til alle byens skoler, og det ser børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) frem til.

- Skolerne har vist sig at være så glade for rejseteamet, at vi ikke har kunnet honorere efterspørgslen. Nu mere end fordobler vi beløbet, og så tror vi på, vi kan nå hele byen, forklarer hun.

- Det skal være sådan, at når en skole beder om hjælp til en akut situation, så kan de få det inden for en overskuelig fremtid.

Annonce

Fem ting du skal vide om skattestigningen

  1. Som en ud af 10 kommuner har Odense fået del af regeringens pulje til skattestigninger og har derfor i år hævet skatten med 0,1 procentpoint. Det giver ekstra 15,7 millioner kroner i kommunekassen i år stigende til 32,8 millioner årligt fra 2024.
  2. Skattestigningen er del af den i rød blok såkaldte velfærdsprocent, som den daværende borgmester Anker Boye (S) i 2016 tog initiativ til efter en del år med millionbesparelser på velfærden. Et smalt rødt flertal skruede med budgetforliget for 2017 skatteprocenten op fra 24,5 til 25 procent. Året efter hævede samme flertal skatten med yderligere 0,3 procentpoint, og samlet set har det leveret 245 millioner kroner mere til velfærd.
  3. Kommunerne må ikke selv bestemme, hvorvidt de vil hæve den kommunale udskrivningsprocent - i hvert fald ikke uden at blive økonomisk straffet. Nogle år indeholder økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening en skattestignings-pulje, som kommunerne kan søge.
  4. Partierne bag skattestigningen håber næste år igen at få del af en sådan pulje, så de når op på et helt procentpoint.
  5. Ifølge tidligere beregninger fra Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune vil en samlet skattestigning fra 24,5 til 25,5 procent i gennemsnit koste hver Odense-borger over 20 år cirka 1900 kroner om året.

Ikke noget voldsomt skridt

Hos Odense Lærerforening kalder formand Anne-Mette Kæseler Jensen de nye inklusionsmillioner for et vigtigt, men ikke noget voldsomt stort skridt.

- Det er positivt, at der er fundet 18 millioner kroner til folkeskolen. Odense ligger i bund i forhold til, hvor meget der bruges på folkeskolen, og det skal der gøres noget ved. Derfor er det her et vigtigt skridt, men det kan på ingen måde sikre den genopretningsplan, der er nødvendig.

- Når der ikke er ressourcer til inklusion, har det store konsekvenser både for de elever, der ikke får den nødvendige, faglige hjælp, men også for resten af klassen, fremhæver hun.

Lærerformanden anerkender, at det rejseteam, der nu udvides, på nogle skoler har gjort en god forskel.

- Det er bestemt en indsats, der kan være givende i forhold til inklusionen nogle steder. Men der er tale om forholdsvis få midler, og jeg tror, de fleste kan regne ud, at det for skoler med massive problemer ikke er nok, at der kommer et rejsehold forbi.

Anne-Mette Kæseler Jensen opfordrer derfor politikerne til at finde flere millioner - ikke mindst, pointerer hun, fordi 15 af de 18 millioner skal bruges på at dække et underskud.

- Nu får vi lukket et vigtigt hul, men vi skal også finde ud af, hvad der skal til af investeringer, understreger hun og foreslår, at den udligningsreform, der ifølge regeringens udspil vil sende op mod 114 millioner kroner til Odense årligt, kan bringes i spil.

- Med udligningsreformen har politikerne en enestående chance for at vise handling, efter de i mange år har sagt, de gerne vil investere i folkeskolen, men ikke har haft midlerne.

Når ikke i mål

Både borgmester og rådmand erkender, at inklusionsopgaven ikke er løst med 18 nye millioner.

- Vi har taget et første skridt og sender et signal om, at vi ved, det er svært, og når vi har penge til det, vil vi gerne prioritere dem til inklusion, siger Susanne Crawley Larsen.

Samme melding leverer Peter Rahbæk Juel.

- Det er et vigtigt skridt på vejen, men vi skal også være ærlige og sige, at vi ikke når i mål.

Får politikerne næste år lov at hæve skatten den sidste rest op mod et helt procentpoint, skal også nogle af de penge hjælpe med at inkludere. Og børn- og ungerådmanden deler lærerformandens ønske om at investere eventuelle udligningsmillioner i folkeskolen.

- Hvis vi får et beløb i den størrelsesorden, regeringen lægger op til, vil jeg foreslå, at vi sætter klassekvotienten ned til 24. Det vil i sig selv gøre inklusionsopgaven lettere, at der ikke sidder op til 28 elever i hver klasse, siger Susanne Crawley Larsen.

Bag skattestigningen står partierne Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Ud over inklusion bliver provenuet fra den seneste skattestigning brugt på hjemmelavet mad på udvalgte plejecentre. I år er det 7,8 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce