Annonce
Indland

174 danske forskere opfordrer til civil ulydighed for klimaet

Hanna Franzen/Ritzau Scanpix
Religionshistoriker mener, at en generalstrejke kan være en måde at presse politikere til klimahandling.

174 forskere opfordrer i et åbent brev til civil ulydighed for at bekæmpe klimakrisen. Brevet er offentliggjort i Politiken fredag.

Forskerne skriver i brevet, at de ser det som deres pligt at opfordre til et "ikkevoldeligt oprør" for at gennemtvinge konkrete og øjeblikkelige samfundsforandringer, der kommer klimaet til gode.

- Vi betragter den voksende klimakrise som en eksistentiel trussel mod mennesker i Danmark og resten af verden, og vi kan ikke se stiltiende til, når danske politikere undlader øjeblikkelig og nødvendig handling for at forhindre den tiltagende krise, lyder det i brevet.

De danske forskere er inspireret at bevægelsen "Extinction Rebellion" (Oprør mod udryddelse, red.), der opstod i Storbritannien sidste år.

Her gik flere tusinde mennesker på gaden og lammede infrastrukturen i den britiske hovedstad, London.

Kort tid efter sendte knap 100 forskere en støtteerklæring ud i britiske medier.

De britiske og nu de danske forskere skyder i opråbet med skarpt efter det politiske system, der i deres optik "har svigtet den sociale kontrakt mellem regering og folk".

- I stedet for at erkende, at vi lever på en planet med begrænsede ressourcer, har regering efter regering søgt at øge den økonomiske vækst og opfordret til uhæmmet forbrug, skriver de 174 danske forskere.

En af initiativtagerne til opråbet er religionshistoriker Jens-André Herbener.

- Tiden til at lave de afgørende forandringer er ved at løbe ud, og der er vi så nogle, der siger, at nu prøver vi med ikkevoldelig civil ulydighed.

- Det har faktisk vist sig at være en effektiv katalysator af store og positive samfundsforandringer, siger Jens-André Herbener til Ritzau.

Spørgsmål: Hvad mener I med civil ulydighed?

- Det kan være mange ting. Personligt mener jeg, vi skal sætte dele af samfundet i stå, så politikerne ikke kan blive ved med at ignorere kravet om forandringer.

- Det kunne være en generalstrejke en dag, en uge eller en hel måned. Så længe som nødvendigt, indtil vi får politikerne til i tale, og til de gør, som FN's klimapanel anbefaler, siger Jens-André Herbener.

Fredag er der arrangeret klimastrejke i en række danske byer. Strejken er arrangeret af bevægelsen "FridaysForFuture Denmark" og foregår i blandt andet København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Lørdag deltager den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der har trukket overskrifter for sin "Skolstrejk för klimatet", i en klimamarch i København.

Inden marchen skal Greta Thunberg holde hovedtalen på Christiansborg Slotsplads.

Den 16-årige Thunberg har siden 2018 strejket fra skole for at sætte fokus på klimakrisen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Gps viste vej til stjålen minilæsser

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce