Annonce
Indland

150 job: Facebook går efter at finde fynsk arbejdskraft

På grunden her i Tietgenbyen vil Facebook opføre et stort datacenter. Det har firmaet torsdag formiddag bekræftet. Det betyder, at nye job er på vej til Odense. Foto:Yilmaz Polat

Der bliver job til ingeniører, logistikeksperter, vagtfolk og rengøringspersonale, når Facebooks datacenter står færdigt i Odense, og it-giganten lægger ikke skjul på, at de satser på at finde arbejdskraften lokalt. Det sagde Facebook, da Fyens.dk var på besøg i datacentret i Luleå.


Slå undertekster til ved at trykke på fjerde symbol fra højre.

Der bliver brug for både højtuddannede og lavtuddannede, når amerikanske Facebook tager sit kommende datacenter i brug i Tietgenbyen i Odense.

Den amerikanske it-gigant bekræfter torsdag formiddag på et pressemøde på Odense Rådhus, at de bygger deres tredje datacenter i Europa på en halv million kvadratmeter stor grund i Tietgenbyen.

Fyens Stiftstidende afslørede allerede 2. oktober sidste år Facebooks planer, men det er altså først nu, at amerikanerne bekræfter beslutningen og planerne om at investere milliarder i et datacenter på Fyn.

I den forbindelse skal Facebook ansætte en stribe af forskellige typer af ingeniører, netværkseksperter og logistikansvarlige til det kæmpemæssige anlæg, men derudover skal der også ansættes vagter, rengøringsansatte og medarbejdere til receptionen med kortere uddannelser, fortæller den øverste chef for datacenteroperationer og drift i Europa, irske Niall McEntegart.

Når først centret tages i brug bliver der i alt brug for op mod 150 ansatte i en lang række forskellige job og positioner i Tietgenbyen, siger han.

- I et datacenter i den størrelse, som vi bygger i Odense, skal vi bruge omkring 150 ansatte. Det er alt fra maskiningeniører, logistikekperter, netværksingeniører, vagter og sikkerhedsansvarlige, controllere og logistikansvarlige, siger Niall McEntegart.

- Vi skal bruge både erfarne eksperter og nybegyndere, siger han.

Han undertreger samtidigt, at der ligesom i Luleå i Sverige, hvor Facebook driver sit første europæiske datacenter, vil blive brug for en række underleverandører inden for vedligeholdelse, it-leverancer, håndværkere, servicefag m.m., når først det kæmpemæssige center åbner.

- Det er selvfølgelig ikke vores fortjeneste alene, men efter vi er åbnet i Luleå i Sverige, er der skabt en række job og udvikling i byen hos alt fra hoteller til håndværkere og underleverandører. Luleå er i dag det sted i Sverige - sammen med hovedstaden Stockholm - som oplever den største vækst, siger han.

Den 40-årige irer bor til dagligt 100 kilometer nord for Dublin i Irland, hvor han ikke har langt til det datacenter, som Facebook har bygget på i et år i byen Clonee vest for hovedstaden. Det byggeri er dog godt i gang, og Niall McEntegart forventer da også, at han vil flytte størstedelen af sit fokus til Odense den næste tid, når datacentret her skal opføres.

- Der er flere faser i forbindelse med opførelsen af datacentret. Først bygger vi, og i den periode skal op mod 2000 mand bruges i byggefasen, hvor flere hundrede byggearbejdere dagligt får deres gang på sitet, siger han.

Annonce

Stabil lokal arbejdskraft

Når først centret bliver taget i brug, hvilket forventes at ske i begyndelsen af 2020, vil Facebook forsøge at finde de fleste af medarbejderne til at drive centret lokalt.

Det er en del af firmaets politik at ansætte lokalt, når man rykker ind i et område. Og det man også stræbe efter i Odense, understreger datacenter-chefen.

- Vi bygger et datacenter, som har en levetid på mindst 20 år, og det er klart, at vi går efter at få ansatte til sitet, som vil blive der og har en lokal forankring. Så vi skal bruge folk, der er etableret i området med deres familier og lever der liv i Odense, så vi kan få stabil arbejdskraft, siger han.

I Fort Worth i Texas i USA lever firmaet op til den ansættelsespolitik på det datacenter, men er ved at opføre der. Facebook-stifter Mark Zuckerberg lagde tirsdag et billede på sin egen Facebook-væg fra centret, hvor han samtidigt skrev, at 43 procent af de fuldtidsansatte på Texas-datacentret er tidligere soldater-veteraner fra lokalområdet.

(Arkiklen fortsætter under opslaget)

Tilbage i Odense forventer Facebook ydermere at indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner for selv at være med til at uddanne og skole folk til at arbejde på et datacenter.

- Det har vi gjort i Luleå (hvor datacentret er nabo til byens store universitet, red.). Vi indgår i samarbejde med bl.a. universitetet og skoler, som kan sende deres studerende i praktikforløb hos os for at lære mere om, hvordan et datacenter fungerer, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce