Annonce
Indland

150 job: Facebook går efter at finde fynsk arbejdskraft

På grunden her i Tietgenbyen vil Facebook opføre et stort datacenter. Det har firmaet torsdag formiddag bekræftet. Det betyder, at nye job er på vej til Odense. Foto:Yilmaz Polat

Der bliver job til ingeniører, logistikeksperter, vagtfolk og rengøringspersonale, når Facebooks datacenter står færdigt i Odense, og it-giganten lægger ikke skjul på, at de satser på at finde arbejdskraften lokalt. Det sagde Facebook, da Fyens.dk var på besøg i datacentret i Luleå.


Slå undertekster til ved at trykke på fjerde symbol fra højre.

Der bliver brug for både højtuddannede og lavtuddannede, når amerikanske Facebook tager sit kommende datacenter i brug i Tietgenbyen i Odense.

Den amerikanske it-gigant bekræfter torsdag formiddag på et pressemøde på Odense Rådhus, at de bygger deres tredje datacenter i Europa på en halv million kvadratmeter stor grund i Tietgenbyen.

Fyens Stiftstidende afslørede allerede 2. oktober sidste år Facebooks planer, men det er altså først nu, at amerikanerne bekræfter beslutningen og planerne om at investere milliarder i et datacenter på Fyn.

I den forbindelse skal Facebook ansætte en stribe af forskellige typer af ingeniører, netværkseksperter og logistikansvarlige til det kæmpemæssige anlæg, men derudover skal der også ansættes vagter, rengøringsansatte og medarbejdere til receptionen med kortere uddannelser, fortæller den øverste chef for datacenteroperationer og drift i Europa, irske Niall McEntegart.

Når først centret tages i brug bliver der i alt brug for op mod 150 ansatte i en lang række forskellige job og positioner i Tietgenbyen, siger han.

- I et datacenter i den størrelse, som vi bygger i Odense, skal vi bruge omkring 150 ansatte. Det er alt fra maskiningeniører, logistikekperter, netværksingeniører, vagter og sikkerhedsansvarlige, controllere og logistikansvarlige, siger Niall McEntegart.

- Vi skal bruge både erfarne eksperter og nybegyndere, siger han.

Han undertreger samtidigt, at der ligesom i Luleå i Sverige, hvor Facebook driver sit første europæiske datacenter, vil blive brug for en række underleverandører inden for vedligeholdelse, it-leverancer, håndværkere, servicefag m.m., når først det kæmpemæssige center åbner.

- Det er selvfølgelig ikke vores fortjeneste alene, men efter vi er åbnet i Luleå i Sverige, er der skabt en række job og udvikling i byen hos alt fra hoteller til håndværkere og underleverandører. Luleå er i dag det sted i Sverige - sammen med hovedstaden Stockholm - som oplever den største vækst, siger han.

Den 40-årige irer bor til dagligt 100 kilometer nord for Dublin i Irland, hvor han ikke har langt til det datacenter, som Facebook har bygget på i et år i byen Clonee vest for hovedstaden. Det byggeri er dog godt i gang, og Niall McEntegart forventer da også, at han vil flytte størstedelen af sit fokus til Odense den næste tid, når datacentret her skal opføres.

- Der er flere faser i forbindelse med opførelsen af datacentret. Først bygger vi, og i den periode skal op mod 2000 mand bruges i byggefasen, hvor flere hundrede byggearbejdere dagligt får deres gang på sitet, siger han.

Annonce

Stabil lokal arbejdskraft

Når først centret bliver taget i brug, hvilket forventes at ske i begyndelsen af 2020, vil Facebook forsøge at finde de fleste af medarbejderne til at drive centret lokalt.

Det er en del af firmaets politik at ansætte lokalt, når man rykker ind i et område. Og det man også stræbe efter i Odense, understreger datacenter-chefen.

- Vi bygger et datacenter, som har en levetid på mindst 20 år, og det er klart, at vi går efter at få ansatte til sitet, som vil blive der og har en lokal forankring. Så vi skal bruge folk, der er etableret i området med deres familier og lever der liv i Odense, så vi kan få stabil arbejdskraft, siger han.

I Fort Worth i Texas i USA lever firmaet op til den ansættelsespolitik på det datacenter, men er ved at opføre der. Facebook-stifter Mark Zuckerberg lagde tirsdag et billede på sin egen Facebook-væg fra centret, hvor han samtidigt skrev, at 43 procent af de fuldtidsansatte på Texas-datacentret er tidligere soldater-veteraner fra lokalområdet.

(Arkiklen fortsætter under opslaget)

Tilbage i Odense forventer Facebook ydermere at indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner for selv at være med til at uddanne og skole folk til at arbejde på et datacenter.

- Det har vi gjort i Luleå (hvor datacentret er nabo til byens store universitet, red.). Vi indgår i samarbejde med bl.a. universitetet og skoler, som kan sende deres studerende i praktikforløb hos os for at lære mere om, hvordan et datacenter fungerer, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce