Annonce
Indland

15 familier får halv million for at fraflytte boligområde

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Ghettolov får boligforeninger til at indføre gulerod, så kriminelle og folk uden for arbejdsmarkedet flytter.

38.000 kroner.

Det er det gennemsnitlige beløb, som 15 husstande i boligområdet Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus hver har modtaget i flyttehjælp.

Den økonomiske gulerod blev lanceret i boligområdet, der hører under Brabrand Boligforening, i kølvandet på regeringens ghettopakke i 2018.

Lovgivningen gør, at et boligområde bliver stemplet som ghetto, hvis der eksempelvis bor for mange kriminelle eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samlet set er der altså tale om et beløb på cirka 570.000 kroner, som de 15 familier har modtaget for at flytte.

- Det kan lyde af mange penge. Men hvis man holder det op imod, hvad det ville koste, hvis vi ikke gjorde noget, så synes jeg, det er alle penge værd, forklarer direktør Keld Laursen, Brabrand Boligforening.

Hvis et boligområde optræder på ghettolisten i fem år, bliver det stemplet som en "hård ghetto".

Det betyder, at der skal ske omfattende ændringer, og at op til 60 procent af de almene boliger skal nedrives.

I Skovgårdsparken har den økonomiske gulerod været målrettet personer uden for arbejdsmarkedet.

Det økonomiske incitament er blevet vel modtaget af beboerne, fortæller Keld Laursen.

- De enkelte beboere har set det som en håndsrækning til at opnå noget, de ellers ikke ville have råd til.

Men man kan ifølge direktøren godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad samfundet vinder ved flytningen.

- Samfundsmæssigt har en flytning af 15 familier fra A til B jo ingen værdi, siger Keld Laursen.

Det er ikke kun Brabrand Boligforening, der har tænkt kreativt for at undgå ghettostemplet.

Onsdag kom det frem, at boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale kriminelle for at flytte og for 14 dages husleje i en ny almen bolig.

Odense Kommune vil derudover betale 15.000 kroner til andre udgifter, der måtte være i forbindelse med flytningen.

Det er faldet Dansk Folkeparti for brystet, at man på den måde belønner kriminelle for at flytte.

Partiet vil nu bede boligminister Kaare Dybvad (S) om at indkalde alle partier, der var med til at vedtage ghettopakken i 2018.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce