Annonce
Sport

14-0 deler vandene: Flot af Danmark eller devaluerende

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kvindelandsholdets træner mener, det er typisk dansk, når man skal finde hår i suppen efter en sejr på 14-0.

14-0. Sådan lød sejrscifrene, da Danmarks kvindelandshold i fodbold tirsdag ydmygede Georgiens ditto i EM-kvalifikationen.

Nogle iagttagere roser danskerne for en flot og ærgerrig præstation, mens andre kritikere mener, at det er devaluerende for kvindefodbolden generelt, at så store sejre kan forekomme.

Landstræner Lars Søndergaard har bemærket begge holdninger.

- Det er dejligt med de positive ytringer, men jeg har også set de negative, hvor man latterliggør kvindefodbold. Måske er det lidt typisk dansk at finde hår i suppen.

- Man ser jo også Manchester City rulle sig ud og vinde 7-1, og Leicester har lige vundet 9-0, men man nedgør ikke Premier League af den grund. Jeg kan slet ikke genkende det negative, siger Lars Søndergaard.

Han medgiver, at Georgien ikke er et hold, Danmark skal måle sig med, men hans hold gik ud for at spille målsøgende og underholdende og kunne ikke have løst opgaven bedre.

- Georgien er relativt ny i kvindefodbold, men holdets manglende kvalitet blev også udstillet af, at vi havde meget kvalitet. Man skal huske på, at vi kun vandt 2-0 i Georgien, og Italien vandt 1-0.

- Udviklingen er, at de mindre bliver stærkere, og det bliver de ved at møde de stærke nationer. Man har det med at glemme, at man tidligere også så sådanne storsejre i herrefodbold, påpeger Søndergaard.

Dansk Boldspil-Unions (DBU) fodbolddirektør, Peter Møller, anerkender problemstillingen, men mener også, at man skal starte et sted for at udbrede kvindefodbold.

- 14-0 udstiller meget godt de problemer, som kvindefodbolden har. Nogle lande prioriterer den ikke så meget, som vi gør her i Norden og i lande som England, Holland og Tyskland. Hypen er tydeligvis ikke kommet til Georgien.

- Så det er både godt og skidt med den slags kampe, men jeg synes, det er positivt, at man udbreder fodbold til alle lande. Og så skal vi glæde os over et sultent dansk hold, der holdt fokus og eksekverede opgaven på fornemmeste vis, siger Møller.

Fodboldeksperten Arnela Muminović, der tirsdag kommenterede landskampen på DR, mener, at det skal med i vurderingen, at Danmark spillede "en nærmest perfekt kamp, hvor 95 procent gik i mål".

- Derfor synes jeg, at man bør storrose holdet. Men det skal selvfølgelig ikke været målet, at man kan vinde 14-0. Det har ingen sportslig berettigelse med mange af den slags kampe. Det sker dog færre og færre gange, siger hun.

Muminović henviser blandt andet til VM sidste sommer.

- Thailand tabte godt nok 0-13 til USA, men ellers var det meget lige. Hold, der tidligere tabte stort, spillede lige op med gode europæiske nationer, så jeg mener, at der er fremgang.

- Man skal huske på, at nogle lande - eksempelvis Georgien - først begynder nu, og Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund, red.) har besluttet, at de små skal med i kvalifikationen i stedet for pre-kvalifikation først.

- Uefa mener, at de små skal have store kampe at se frem til for at fremme udviklingen, og så er konsekvensen, at man ser kampe som den i går, når et hold som Danmark rammer dagen, siger Arnela Muminović.

Hun hilser den udvidede kvalifikation velkommen, men ikke for enhver pris.

- Hvis forbundene tager det seriøst og bruger de penge, der er øremærket til at fremme kvindefodbold. For ellers kommer man ingen steder. Så der skal være handling, og det skal Uefa være med til at overvåge, mener Muminović.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce