Annonce
Udland

13 dræbt under sekteriske opgør i New Delhi

Danish Siddiqui/Reuters
Over 150 er kvæstet og 13 dræbt under sekteriske opgør i Indiens hovedstad, New Delhi.

13 personer er tirsdag blevet dræbt og mindst 150 kvæstet under sekteriske opgør i Indiens hovedstad, New Delhi.

Annonce

Det oplyser Rajesh Kalra, der er talsmand på et lokalt hospital, til nyhedsbureauet AFP.

Det er tredje dag i træk, at der er sekteriske opgør i New Delhi, skriver AFP.

- Jeg kan bekræfte 13 dødsfald. Mindst 150 personer er blevet bragt til vores hospital med kvæstelser, siger han til AFP.

Han tilføjer, at et dusin mennesker er i kritisk tilstand.

- Vi modtager stadig kvæstede. I dag har de fleste af dem skader fra skud, siger han til AFP.

Kampene bunder i et opgør om en ny lov i Indien. Den vil gøre det nemmere for ikkemuslimer fra muslimske nabolande at opnå statsborgerskab i Indien.

Ifølge kritikere fra Indiens muslimske mindretal bryder loven med en tradition for ikke at blande religion og politik i Indien. Landet, med over en milliard indbyggere, har et muslimsk mindretal på 180 millioner ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Opgøret mellem forskellige grupper i New Delhi har stået på siden weekenden. Mandag kostede kampene første gang menneskeliv - heriblandt en politibetjent.

Urolighederne stod også på, mens USA's præsident, Donald Trump, besøgte landet mandag. Her roste den amerikanske præsident Indiens premierminister, Narendra Modi, for at skabe "samhørighed".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce