x
Annonce
Odense

1200 flere ledige i Odense på to en halv uge – nu skal fynske hjælpepakker forhandles på plads

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S): - Vi kan nu se, at tallene rykker så hurtigt, at det er nødvendigt med et gearskifte. Vi har en ledighedskrise i Odense, og derfor kan vi ikke bare afvente, at der kommer en hjælpepakke fra Christiansborg. Vi bliver nødt til også selv at gå i gang og lave nogle lokale hjælpepakker. Arkifoto: Kim Rune
Antallet af ledige i Odense er på kort tid nærmest eksploderet. Nu vil jobcentret ringe rundt til alle ledige, og i april skal de fynske kommuner forhandle lokale hjælpepakker på plads.

1141 odenseanere har mistet deres arbejde siden den 8. marts som følge af coronakrisen.

Til sammenligning svandt arbejdsløshedskøen i samme periode sidste år med i alt 153 personer. Altså en forskel på næsten 1300 personer.

Udviklingen får nu beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF) og borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til at lancere en stribe initiativer, som skal adressere problemet, både her og nu og på den lidt længere bane.

Annonce

- Ledigheden kender ikke til kommunegrænser, og da Lindø lukkede, så vi frugten af at arbejde sammen på Fyn. Det skal vi gøre igen nu, for det fynske arbejdsmarked er ét - det hænger sammen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S), Odense

Nødvendigt at skifte gear

Som Peter Rahbæk Juel siger:

- Vi kan nu se, at tallene rykker så hurtigt, at det er nødvendigt med et gearskifte. Vi har en ledighedskrise i Odense, og derfor kan vi ikke bare afvente, at der kommer en hjælpepakke fra Christiansborg. Vi bliver nødt til også selv at gå i gang og lave nogle lokale hjælpepakker.

Han peger på, at de ledige, som lige nu melder sig i a-kasserne i alt for højt tempo, er nogle helt andre typer end dem, Odense ellers typisk har haft indsatser for det sidste år eller to.

- Det er folk, der kommer fra faste job, som helt uforskyldt er havnet i den her situation. Og de ændrer billedet af, hvad det er for udfordringer, vi står over for, siger han.

Gode erfaringer fra Lindø

Borgmesteren henviser til erfaringerne fra sidste finanskrise, hvor især lukningen af Lindø sendte tusindvis af ellers erfarne arbejdere ud i ledighed. Men et tæt samarbejde mellem flere fynske kommuner - og hjælp fra EU - sikrede, at folk kom i gang igen og undgik at synke ned i langtidsledighed.

Nu håber borgmesteren på en lignede effekt, så man undgår alt for store menneskelige omkostninger ved den aktuelle krise.

- Ledigheden kender ikke til kommunegrænser, og da Lindø lukkede, så vi frugten af at arbejde sammen på Fyn. Det skal vi gøre igen nu, for det fynske arbejdsmarked er ét - det hænger sammen, siger han.

Hvad hjælpepakkerne kommer til at indeholde er endnu for tidligt at sige noget konkret om. De første indledende drøftelser har fundet sted, men forhandlingerne bliver først mere konkrete i april.

Ringer til alle ledige

Her og nu sker der det, at jobcentrets medarbejdere snart går i gang med at ringe rundt til alle ledige, også selv om beskæftigelsesindsatsen er suspenderet nationalt.

- Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil deltage eller ej. Men jeg forestiller mig, at mange gerne vil have råd og vejledning til, hvor der er muligheder henne i forhold til at få et arbejde nu og på længere sigt, siger rådmand Brian Dybro.

Han peger på, at man f.eks. stadig ansætter folk inden for sundhedsvæsenet, transport og i supermarkederne. Derudover er der nicher rundt omkring med ledige job.

Han kalder den nuværende situation ”forfærdelig”:

- Det er vores ansvar at hjælpe folk videre, så godt vi kan, og det vil vi prøve på i den kommende tid. Problemet er, at der ikke er job at få i samme omfang som antallet af ledige vokser, forklarer han.

Brug for mere overblik

Præcis hvor hårdt Odense er ramt i forhold til de andre fem største byer i Danmark, er endnu for tidligt at sige noget om, da der ikke foreligger en opgørelse over udviklingen på kommuneniveau.

- Men vi har brug for et lidt klarere billede af, hvad der står tilbage, når vi er tilbage til normale, siger Peter Rahbæk Juel.

På landsplan har 42.847 personer meldt sig ledige fra 9. til 24. marts. Tallet omfatter også personer, som er hjemsendt uden løn og derfor kan søge dagpenge.

Det øgede antal ledige kommer til at ramme kommunens økonomi hårdt, blandt andet forbi det særlige Arbejdsmarkedstilskud slår særligt hårdt igennem for Odense. I år står Odense Kommune således til at miste 160 millioner kroner på grund af, at for mange er ledige sammenlignet med de andre fynske kommuner og resten af landet. Men det var inden coronakrisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce