Annonce
Sydfyn

11 rigtige: Inge er Sydfyns valgprofet

Inge Bødker fra Svendborg vandt avisens valgprofet-konkurrence og skal til koncert med TV2 og Tina Dichow på Valdemars Slot. Foto: Henrik Sørensen
Tre læsere ramte 11 rigtige i avisens valgprofet-konkurrence, og sejrsvante Inge Bødker scorede koncertbilletterne efter lodtrækningen.

Svendborg: Det blev Inge Bødker fra Valdemarsgade i Svendborg, der løb med sejren i Fyns Amts Avis’ valgkonkurrence.

Den tidligere frisørmester fra Vindeby scorede ligesom to andre læsere 11 rigtige i valgprofet-quizzen, og hun løb med de to billetter til dobbeltkoncerter med TV2 og Tina Dichow på Valdemars Slot efter lodtrækning.

Og netop i en lodtrækning er det svært at slå 78-årige Inge Bødker, der er født under en heldig stjerne. Sidste år vandt hun en rejse til Rom i en konkurrence i Ugeavisen Svendborg, og hun har også tidligere vundet et weekendophold og et gavekort på 10.000 kroner til byens butikker i forbindelse med et julemarked på torvet.

Nu skal hun altså også til koncert på Valdemars Slot fredag den 21. juni.

- Nej, hvor det lyder lækkert, siger Inge Bødker, der har haft hjælp til at udfylde de 13 spørgsmål af hendes ven Leif, der hvert år forærer hende et gaveabonnement på Fyns Amts Avis.

Annonce

Snydt af Kiel og SF

Især to spørgsmål drillede mange – deriblandt Inge Bødker. Hun havde regnet med, at valget ville bane vej til Folketinget for Enhedslistens Jesper Kiel, og hun troede også, at SF ville blive større end både Alternativet og Enhedslisten på Langeland. Her tog hun – og vennen Leif – fejl, men de 11 andre udfordringer ramte de plet.

De fleste havde også regner med, at den konservative ærøbo Anders Johansson ville score over 500 personlige stemmer i København, men han fik kun 368.

Karin Ibsen fra Strandhuse og Kim Barren fra Kogtvedparken ramte også 11 rigtige, men de tabte altså lodtrækningen og må nøjes med æren. Sidstnævnte, der til daglig er kommunikationschef i Svendborg Kommune, tilføjede til sin kupon, at han deltog med en risiko for at blive helt til grin, men det kan man på ingen måde sige, at han blev.

Tak til alle, der deltog.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce