Annonce
Odense

1000 Vollsmose-boliger skal rives ned - men det kan trække ud i årevis

Nedrivningerne af dele af Vollsmose kan blive udsat, hvis nogle af beboerne vælger at tage sagen i retten, lyder det fra advokat med ekspertise i almenlejeloven. Arkivfoto: Michael Bager
Hvis beboere i Vollsmose går rettens vej for at undgå tvangsflytning fra de lejligheder, som skal rives ned, kan den stort anlagte plan for Vollsmose stå i stampe i flere år.

Odense: Efter planen skal boliger i Bøgeparken i Vollsmose rives ned i år. Næste år er det i Birkeparken og året efter i Granparken.

I alt skal 1000 almene boliger i Vollsmose rives ned som en del af 'Den Sidste Vollsmoseplan', som Odense Byråd vedtog i 2018. Sådan lyder planen i hvert fald.

Men beboerne i Vollsmose kan vise sig at få stor indflydelse på den plan. For to førende eksperter slår nu fast, at klager fra beboerne kan udsætte nedrivningerne i årevis. Hvis en beboer nægte at lade sig opsige, skal der føres en sag ved domstolene.

Annonce


Systemet er sådan, at selvom planen for Vollsmose er godkendt af byrådet, Landsbyggefonden og ministeriet, kan selve opsigelserne indbringes for en domstol. Og mens domstolen behandler sagen, sættes planen i bero - men kun for de lejere, som har gjort indsigelse mod opsigelserne.

Henrik Qwist, partner i Qwist & Bræmer Advokater


- Man kan ikke rive eksempelvis en boligblok ned, før sagerne er afgjort, og lejerne er fraflyttet. Der er flere advokater, som mener, at hele ghettolovgivningen er ulovlig og i strid med Grundloven og menneskerettighedskonvention. Og hvis advokaterne - på lejernes vegne - bruger den begrundelse, så ryger sagerne i landsretten og potentielt for Højesteret samt menneskerettighedsdomstolen, og det vil typisk vare fire til fem år. Der kører man på de høje juridiske klinger, siger advokat Henrik Qwist, partner i Qwist & Bræmer Advokater, medforfatter til "Almenboligloven med kommentarer" og ekspert inden for almenlejeloven.

Samme melding lyder fra Sanne Steen Petersen, chefjurist ved BL - Danmarks Almene Boliger, som er interesse- og brancheorganisation for landets almene boligselskaber.

- Hvis en beboer gør indsigelse mod at blive opsagt, skal det indbringes for domstolene. Mens sagen føres, kan boligen ikke røres. Man kan i særlige tilfælde nå til Højesteret med sådan en sag, og den kan gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger hun.

Opsigelsen sættes i bero

Vurderingen fra eksperterne kommer i kølvandet på, at by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) har foreslået at flytte op mod halvdelen af lejerne fra 1000 Vollsmose-boliger til Svendborg og Fredericia. Et forslag, som politikere i både Svendborg og Fredericia har pure afvist.

Men alene det at få de berørte beboere ud af Vollsmose kan altså vise sig at blive et problem.

- Som lejer får man en opsigelse i henhold til almenlejeloven, fordi bygningen skal rives ned, og så følger det af loven, at boligselskabet skal tilbyde en genhusningslejlighed. Lejer kan gøre indsigelse mod opsigelsen, og så skal boligselskabet anlægge en retssag mod lejer for at fastholde opsigelsen. Mens sagen kører for retten, er opsigelsen af lejeren sat i bero, fastslår advokat Henrik Qwist.

Han har blandt andet ført en meget omtalt sag for et boligselskab om opsigelse af lejere i Helsingør.

Annonce

Forvarsel med Slagelse-sag

Det er boligselskabet Civica, som udlejer de boliger i Bøgeparken, der efter planen skal rives ned i år. På grund af vinterferie har det ikke været muligt at få oplyst, om beboere allerede nu har gjort officiel indsigelse mod at skulle ud af deres lejlighed, men ifølge talsperson Rina Krøyer fra beboergruppen Almen Modstand vil flere beboere gøre det.

I Slagelse-området Ringparken, der ligesom Vollsmose er karakteriseret som en hård ghetto, har nogle få beboere allerede gjort indsigelse mod at flytte, fordi deres boliger er solgt som en del af udviklingsplanen for området. Sagen er gået direkte i landsretten - uden om byretten - fordi den er vurderet som en principiel sag, forklarer chefjurist Sanne Steen Petersen fra BL.

- Den sag er sammen med en sag fra Mjølnerparken (i København, red.) den første af sin slags og er en reaktion på parallelsamfundslovgivningen og kravet om at skulle nedbringe antallet af almene familieboliger. 15 hårde ghettoer har udarbejdet udviklingsplaner med nedrivninger og salg med videre, som medfører opsigelser af beboerne, og Slagelse er nået dertil først. De to sager kommer formentlig til at danne præcedens, og alle, der har boligområder med udviklingsplaner (som i Vollsmose, red.), holder øje med afgørelserne.

Annonce

En kendt præmis

Hvorvidt nedrivningerne i "Den Sidste Vollsmoseplan" gennemføres, afhænger fuldkommen af domstolenes afgørelse, fastslår Henrik Qwist:

- Systemet er sådan, at selvom planen for Vollsmose er godkendt af byrådet, Landsbyggefonden og ministeriet, kan selve opsigelserne indbringes for en domstol. Og mens domstolen behandler sagen, sættes planen i bero - men kun for de lejere, som har gjort indsigelse mod opsigelserne.

Fra Odense Kommune udtaler stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen i en skriftlig kommentar:

- Det er en kendt præmis og foregår i retsvæsenet. Også beboernes retssikkerhed skal naturligvis respekteres. Det er forventningen, at når de første principielle sager er afgjort, så vil de efterfølgende kunne behandles hurtigere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Nierne ser frem til flere lokalopgør i Danmarksserien - efter en nervøs start blev gæsterne fra Flemløse/Haarby kørt over

Annonce