Annonce
Odense

1000 lejligheder skal rives ned: Storstilet plan skal gøre Vollsmose attraktiv

Et enigt byråd præsenterede tirsdag aften "Den sidste Vollsmoseplan". Blandt andet forsvinder 1000 almene familielejligheder, og beboerne skal genhuses andre steder i byen.

Onsdag aften præsenterer et enigt byråd i Odense en storstilet plan for Vollsmose. Den sidste plan, der skal forvandlet området gennem blandt andet nedrivning af boliger. Arkivfoto: Michael Bager

"Den sidste Vollsmoseplan" hedder det politiske udspil, som et enigt byråd tror på vil ændre Vollsmose. Og som præsenteres i Egeparken onsdag aften.

Indtil videre er der ikke fundet penge til planen, men det afholder ikke politikerne fra at have høje ambitioner. Man har identificeret tre indsatsområder, hvor hovedpunkter er:

1) Mindst 1000 almene familielejligheder skal rives ned, begyndende med lejligheder i Bøgeparken, og beboerne skal genhuses andre steder i byen. Samtidig vil man tiltrække private, der skal investere i området.

2) Andelen af ledige skal om 10 år være som i resten af Odense.

3) Børnene i Vollsmose skal gå i folkeskole i stedet for muslimsk friskole, og de skal senest i 2024 have et fagligt niveau på linje med eleverne i resten af Odense. Samtidig skal der inden for det næste halve år laves en plan for de yngste børn i Vollsmose med fokus på sundhed og danskkundskaber.

Det totale forvandling af det imageplagede område skal ske, uden at de øvrige udsatte boligområder i Odense oplever nogle negative konsekvenser, lover politikerne.

Her er en udvidet gennemgang af punkterne:

1: De fysiske rammer

Vollsmose skal forandres væsentligt og gøres attraktiv for både borgere og investorer.

Parkerne ud mod Vollsmose Allé er her, hvor flest opfylder regeringens ghetto-kriterier. Det er Egeparken, Bøgeparken og Birkeparken Og det er også her, der ligger mange høje bygninger. Ifølge den nye plan vil det også være her, at de "bygningsmæssige forandringer ... skal være vidtgående", mens der ikke bliver pilles synderligt ved Hybenhaven og Slåenhaven, der vender ud til Kertemindevej.

Hvad der præcist skal ske ligger endnu ikke helt fast, men politikerne ønsker at rive "væsentlige dele" af Bøgeparken ned som noget af det første.

1000 eksisterende boliger skal enten nedrives eller laves om til ungdomsboliger, ældreboliger eller ejerlejligheder, og til gengæld skal der opføres 1600 "ikke-almene"-boliger samtidig med, at vejnettet ændres.

Senest efter 12 måneder skal der foreligge en genhusningsplan, som de to boligforeninger, Civica og FAB tilbydes at stå for.

2: Job og integration

Andelen af ledige skal om 10 år være som i resten af Odense, og det bliver noget af en udfordring, da over halvdelen af de 18-64-årige i Vollsmose i dag hverken studerer eller har et arbejde. Det er mere end dobbelt så mange som i resten af kommunen.

Det skal hyppige samtaler, virksomhedspraktikker, mentorstøtte og efterværn blandt andet være med til at ændre på.

Dertil håber politikerne, at der i takt med de fysiske forandringer og nye investeringer også vil komme flere virksomheder, butikker, caféer og kontorer med tydeligt dansk præg i Vollsmose. Det vil også tiltrække flere ressourcestærke borgere i job eller studerende.

Flere unge have et fritidsjob for at få en større forståelse for arbejdsmarkedet og et bedre netværk.

Politikerne ved godt, at Vollsmose har mange ledige, som befinder sig langt fra arbejdsmarkedet og ikke vil være i stand til at tage et arbejde i morgen, hvis de blev tilbudt et. Her bliver indsatsen håndholdt med sanktioner til dem, der stritter imod.

Indsatsen skal begynde der, hvor den kan hjælpe flest i gang hurtigst muligt.

3: Mønsterbrud og parallelsamfund

I dag går 25 procent af Vollsmosebørnene på en fri eller privatskole, ofte en muslimsk friskole. Men de er dårlige, mener politikerne, fordi de blandt andet kan være med til at styrke den negative sociale kontrol og parallelsamfund.

Fremover skal børnehuse, folkeskoler og sundhedstilbud have så høj kvalitet, at de er det "naturlige førstevalg" for beboerne - og er attraktive for familier udenfor Vollsmose.

I folkeskolerne skal resultaterne i dansk og matematik blive bedre, og fraværet skal ned. Man skal undervise i hold og ind imellem dele eleverne op og undervise dem efter niveau. Samtidig skal forældresamarbejdet opprioriteres med tydelige forventninger til at forældrene deltager, og der skal fokus og vejledning i kost, motion og søvnens betydning for elevernes muligheder for at præstere bedst muligt.

Kriminalitetsniveauet blandt børn og unge skal sænkes, så det kommer på niveau med det øvrige Odense. Det skal blandt andet ske ved hjælp af flere bekymringssamtaler, tidligere, og styrkelse af det forebyggende arbejde.

Markant mere forebyggelse skal også være med til at gøre de unge og deres familier mere sunde, for eksempel skal sundhedsplejersker være "meget mere til stede og tilgængelige i et helt andet omfang end i det nuværende tilbud".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce