Annonce
Erhverv

1000 gæster til robotdag: Fyn udbygger robotposition

Sidste år deltog 800 gæster udover de mange udstillere på eventen i Forskerparken, men i år har over 1000 gæster allerede tilmeldt sig eventen, som åbner for alle fra klokken 14 på dagen. Arkivfoto
Odense kan med rette kalde sig for et europæisk centrum for udvikling af kollaborative robotter - og det er netop Cobots og fremtidens robotteknologi, der er i fokus, når Teknologisk Institut og robotnetværket DIRA får 1000 gæster og 70 udstillere til årets Robotbrag i Forskerparken.

Odense: Sidste år slog de rekord med 800 deltagere, men allerede ugen før, Teknologisk Institut torsdag den 14. november slår dørene op for årets udgave af det årlige Robotbrag, ser den rekord ud til at blive slået.

Der er nemlig allerede tilmeldt 1000 gæster til dagen, hvor robotbranchen mødes i Forskerparken til en dag med fokus på alt fra kunstig intelligens til droneteknologi og fremtidens automation.

Her spiller kollaborative robotter - såkaldt cobots - forventet en stadig større rolle, så derfor er det også meget passende, at Teknologisk Institut i Odense på torsdag indvier sin tredje og nyeste udviklingshal - Hal 3. Den indeholder nemlig det særlige Cobot Lab, hvor virksomheder kan spore sig ind på den robotløsning, som passer til dem.

- Med det nye Cobot Lab kan vi dynamisk demonstrere og fremvise kollaborative robotter og de teknologier, der følger med. Vi tilbyder skræddersyet viden om cobot-teknologier, så virksomheder kan identificere risici og potentialer ved at anvende cobots, og vi vil uvildigt vejlede dem i, hvilken løsning virksomheden har bedst gavn af, siger centerchef hos Teknologisk Institut, Kurt Nielsen.

Annonce
Peter Hartvigsen, fynsk tømrer og robotudvikler bag firmaet Kobots, er indstillet som en af tre til årets teknologipris fra DIRA for sin robotløsning Amigo. Prisen bliver uddelt på årets Robotbrag i Forskerparken. Foto: Kobots

2800 kvadratmeter robotpark

Det 800 kvadratmeter store testcenter står færdigt i Forskerparken, hvor Teknologisk Institut i forvejen råder over to andre haller - den ene af dem indeholder bl.a. Teknologisk Instituts innovationshal, Carelab Innovation med fokus på plejeområdet og Odense Robotics startuphub. I hubben kan nye mindre robotiværksættere få en tryg og rolig start med masser af kyndig vejledning lige ved hånden. Med de 800 nye kvadratmeter råder Teknologisk Institut over 2800 kvadratmeter i Forskerparken.

Dem bliver der brug for på dagen, hvor 1000 gæster altså allerede har tilmeldt sig, og 69 virksomheder, producenter og integratorer udstiller deres nyeste teknologier og robotter. Blandt dem er 12 fynske producenter som Onrobot, Effimat og Kobots.

De mange producenter og virksomheder er en del af Det Danske Robotnetværks event DIRA Business, der igen i år finder sted i forbindelse med robotbraget. Der er bl.a. arrangeret oplæg og debat med den politiske chef for digitalisering fra Dansk Industri, repræsentanter for både metal- og plastindustrien og en bioanalytiker fra Aalborg Universitetshospital, der skal fortælle om robotternes indtog i sundhedssektoren.

Endelig bliver vinderen af årets DIRA Teknologipris fundet på robotbraget. Her er de to fynske robotvirksomheder Kobots og Enabled Robotics i konkurrence med Innospexion fra Sorø.

Robotbraget og DIRA-eventen kræver tilmelding, men fra klokken 14 kan alle interesserede komme ind i de tre haller, når dørene i Forskerparken bliver åbnet for alle, der har lyst til at se nærmere på den nyeste robot- og automationsteknologi. Læs mere på teknologisk.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce