Annonce
Danmark

100 procent i rente: Ny lånetjeneste er indklaget til forbrugerombudsmanden

De typiske lån på Primutu.dk er på beløb mellem 1000 og 3000 kroner, og ofte skal låntager betale det dobbelte af det lånte beløbet tilbage måneden efter. Screenshot fra lånetjenesten Primutu.dk 12. december 2018.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en klage over lånetjenesten Primutu. Den uafhængige myndighed vurderer nu, om den skal tage sagen op og undersøge lovligheden af tjenesten.

Er det erhvervsvirksomhed, når en hjemmeside tjener penge på at facilitere lån mellem private? Og er det erhvervsvirksomhed, når private udlåner til adskillige andre private, de ikke kender, med profit for øje?

De spørgsmål skal forbrugerombudsmanden snart vurdere, hvis den uafhængige myndighed vælger at starte en sag på baggrund af en klage, den har fået over lånetjenesten Primutu.

- Vi skal først vurdere, om der er grundlag for, at vi tager sagen op til nærmere behandling, siger Jacob Tanderup Linkis fra Forbrugerombudsmanden, der også påpeger, at han ikke kan udtale sig om lovligheden af den konkrete hjemmeside på nuværende tidspunkt.

Primutu.dk udøver en form for match-making mellem private långivere og låntagere, der ofte skal betale 100 procent i rente for en måneds lån, og hvor de årlige omkostninger, ÅOP, derved kan nå svimlende højder op til 1200 procent. Men ifølge siden selv, hører den ikke under lovgivning om finansiel virksomhed, fordi den er en såkaldt "peer-to-peer virksomhed". Ifølge forbrugerombudsmanden er det dog relevant at se på, om der på eller via hjemmesiden drives erhvervsvirksomhed. Hvis det er tilfældet, skal den danske forbrugerlovgivning nemlig overholdes.

- Det er ikke ulovligt at låne penge mellem private. Man må godt låne penge til sine børn, og venner kan låne penge til hinanden. Men så snart långivning foregår som erhvervsvirksomhed, vil der være en lang række forbrugerbeskyttende regler, der skal overholdes. Det betyder blandt andet, at långiveren skal give en række kreditoplysninger og lave en kreditvurdering af låntageren. Det betyder også, at der er fortrydelsesret på lånet. Der skal ikke nødvendigvis så meget til, for at man bliver anset som erhvervsdrivende. Hvis man tjener penge på mere systematisk at låne ud til folk, man ikke kender, vil der være en formodning for, at man er erhvervsdrivende. Det er ikke et krav, at långivningen er ens fuldtidsbeskæftigelse. Bierhverv kan godt have karakter af erhvervsvirksomhed. Selvom långiverne i egen optik bare er private personer, som låner ud til andre på nettet, kan de altså godt være erhvervsdrivende i lovens forstand, siger Jacob Tanderup Linkis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce