Annonce
Kultur

100-året for genforeningen: Sigurd Barrett fortæller om magt, krig og store følelser

Sigurd Barrett fejrer 100-året for genforeningen med en lang række koncerter landet over. Foto: Pressefoto

Med begejstring, indlevelse og en favnende fortællelyst har Sigurd Barrett lært tusindvis af børn om alt fra Danmarkshistorien til de nordiske guder og H.C. Andersen, og den folkekære sanger og musiker har gjort det med masser af musikalitet og livsglæde.

Nu kaster han sig over genforeningen, for i år er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev flyttet 50 kilometer sydpå til dens nuværende placering. 100-året bliver fejret med en lang række forskellige koncerter landet over. Fejringen sker i samarbejde med Grænseforeningen, men Sigurd Barrett har næppe været svær at overtale. Allerede under sit arbejde med Danmarkshistorien besøgte han den danske kirke i Flensborg og blev opslugt af historien om den dansk-tyske grænsedragning.

Konflikterne i området syd for Kolding og den internationalt overvågede folkeafstemning er ikke blot historien om en flyttet streg på et kort. Det er også en historie om magt, krig og store følelser, fordi vores sprog og tilhørsforhold er en stærk del af vores identitet som mennesker og derfor noget, de fleste gerne selv vil bestemme.

Den dybde i følelserne vil Sigurd Barrett gerne formidle til sit publikum, men ambitionen er også at formidle historien om genforeningen i et nutidigt perspektiv, og Sigurd Barrett har både skrevet nye sange og omformet andre. For eksempel har han skrevet en ny tekst til "Det haver så nyligen regnet", der i hans nye version hedder "Det har været et vildt og voldsomt regnvejr" og indeholder budskaber som "fremmedhad sprængte tillidsbånd itu" og "det gi'r lysere vejr, når man rummer enhver og har folket og sammenholdet kær".

Sigurd Barrett tilbyder genforeningskoncerter i tre forskellige former. Dels har han en 60 minutter lang fortællekoncert i mindre format, dels har han en fortællekoncert i stort format, hvor han medbringer sit firemandsband. Desuden tilbyder han en jazzkoncert for voksne med vægt på jazzen og de melodier, der knyttede sig til tiden omkring genforeningen.

Sigurd Barretts genforeningsturné er begyndt, den kommer rundt i hele landet og varer til og med juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce