Annonce
Indland

10 kommuner har røgfri skoletid

Hos Kræftens Bekæmpelse håber man, at skoler i alle landets 98 kommuner en dag vil være røgfri.

Siden sidste sommer har 10 kommuner indført røgfri skoletid. I flere kommuner trådte det i kraft mandag.

Favrskov, Holsterbro, Nyborg og Odder har siden mandag haft forbud mod at ryge i skoletiden.

Og det er en glædelig udvikling ifølge projektleder hos Kræftens Bekæmpelse, Tenna Børsting Christiansen.

- Det ligger lige i tråd med vores anbefalinger, at grundskoler går ind og sætter nogle røgfrie rammer for deres børn og unge, så de ikke skal blive konfronteret med røg, når de går i skole.

Onsdag blev et lignende forslag stemt igennem i Børne- og Ungdomsudvalget i den københavnske borgerrepræsentation.

Derfor er København nu den 10. kommune i landet til at vedtage et forbud om røgfrie skoledage.

Og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener Tenna Børsting Christiansen.

- Det er et rigtig fint signal, at Hovedstaden nu har truffet denne her vigtige beslutning og på den måde er blevet en del af en voksende flok af kommuner, der indfører røgfri skoletid.

Aalborg Kommune var den første i hele landet til at indføre røgfri skoletid i 2012.

Ved årsskiftet var tallet oppe på fem kommuner, og nu er der altså indført forbud mod at ryge i skoletiden i omkring en tiendedel af landets kommuner.

Men selv om man hos Kræftens Bekæmpelse er positive over for udviklingen, er der stadig et stykke vej endnu, før alle kommuner har røgfrie skoledage.

- Det skal ikke afhænge af, hvilken kommune man bor i, om man bliver beskyttet mod rygning.

Også Gladsaxe, Aalborg og Randers har det seneste år vedtaget regler for røgfri skoletid. Odense Kommune vil indføre det senest før sommeren 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce