Annonce
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense.

At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave?

Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse.

Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen.

Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser.

Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager.

”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.”

Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring.

Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel.

Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.”

Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn.

Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne.

I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Emil fortæller om indsekter på Kulturøen

Leder For abonnenter

Omsorgstjek er tiltrængt

Så skete det igen. En beboer på et fynsk plejehjem afgår ved døden under omstændigheder, der indikerer omsorgssvigt i en grad, så frustrerede og vrede pårørende efterfølgende vælger at klage. Det rejser nogle spørgsmål, bl.a. disse: Er der substans i klagen? Hvis ja, er der så tale om et isoleret menneskeligt svigt eller bør dødsfaldet føre til et eftersyn af procedurer, normer og arbejdskultur på det pågældende plejehjem? Eller måske i hele kommunens plejesektor? Ovennævnte dødsfald på Plejecenter Havebæk i Odense i januar tyder på, at et grundigt tjek er tiltrængt. Hvis man altså, som det må være naturligt, tager afsæt i, hvordan det ude i civilsamfundet heldigvis er almindeligt at behandle gamle, svækkede medborgere. I det aktuelle tilfælde er der endda tale om en gammel mand med hovedskader efter et falduheld. Et resumé af sagen, som avisen omtalte i går: Seks dage efter sin indflytning på Plejecenter Havebæk faldt den 89-årige tiltagende demente og gangbesværede Niels Kjærgaard og slog hovedet. Skaderne var synlige og tydelige. Kjærgaard havde blå mærker og skrammer i ansigtet og kastede op flere gange. Alligevel skønnede personalet, at der ikke var grund til at tilkalde en læge. Niels Kjærgaard blev lagt i seng klokken 21.30, og plejecentrets nattevagt, som derefter tog over, fik ikke klar besked om, at han havde været ude for et falduheld. Niels Kjærgaard blev fundet død næste morgen klokken halvotte. Da havde han været død i adskillige timer, og efter en obduktion kunne politiet to dage senere meddele de pårørende, at faldulykken var dødsårsag. Overordnet forsvarer Odense Kommunes ældre- og handicapchef Kim Bøg-Jensen plejecentrets medarbejdere med den begrundelse, at retningslinjerne er blevet fulgt, og dermed har man jo en oplagt grund til at kulegrave netop procedurerne. For hvis ikke en alderssvækket og forslået mand som Niels Kjærgaard skulle have særlig omsorg, hvem skulle så? Ældrechefens ikke specielt medfølende udtalelser kunne også tyde på, at der er grund til at tjekke, hvad man kan kalde omsorgskulturen i plejesektoren.

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce