Annonce
112

Øv-oplevelse: Flextrafik kørte fra ældre ægtepar - chaufføren gad ikke trappeliften

Chaufføren, der ifølge Grethe Nielsen ikke gad bruge trappelift, forklarede sig overfor Munkebo Taxi med, at den pårørende var beruset. Grethe Nielsen forsikrer, at hun ikke har for vane at drikke sig sansekløst beruset, når hun besøger sin datter og svigersøn og børnebørnene. Den aften havde hun fået to glas vin til maden. Foto: Helle Nordström
81-årige Grethe Nielsen og hendes 82-årige svært handicappede mand kom ikke med den flex-taxa, de havde bestilt. De blev afvist af chaufføren og måtte vente to timer på den næste.

Kerteminde: Det skulle have været en hyggelig lørdag aften hos datter og svigersøn i Refsvindinge, men det endte med at være en rigtig øv-oplevelse, da Grethe Nielsen og hendes mand lørdag den 11. maj benyttede sig af Flextrafik.

- Min mand er handicappet og sidder i kørestol, og han vejer over 100 kilo. Derfor bestiller vi altid Flextrafik med trappelift, så han kan komme op af trappen hos datteren. Og det gik også godt med turen ud til dem. Men da vi skulle hjem igen kom en chauffør, der ikke var særlig venlig, fortæller Grethe Nielsen.

- Vi ventede på toppen af trappen på, at han skulle komme med trappelift. Men han kiggede bare og sagde: Nå vi skal have ham der med. Jeg svarede, at det var derfor, vi havde bestilt trappelift, men det endte med, at han sagde, at det var alt for besværligt, og så kørte han igen.

Grethe Nielsens datter ringede til Munkebo Taxi, hvor vognen kom fra, for at klage sin nød. Hun fik den besked, at de kendte allerede sagen, for chaufføren havde ringet ind og fortalt, at den pårørende (Grethe Nielsen) var beruset.

- Jeg havde fået to glas vin til maden, så nej - jeg var ikke beruset, bemærker hun.

Annonce

Når vi tilfældigt nævner vores kedelige oplevelser med Flextrafik for andre, så har de også dårlige historier at bidrage med.

Hans Leo Hansen, brugere af Flextrafik

Mange, der har kedelige oplevelser

De genbestilte Flextrafik og efter et par timer kom der en ny taxa - med både trappelift og en venlig chauffør - men da var de både frustrerede og trætte. Desværre betød forsinkelsen også, at Grethe Nielsens mand, der bor på plejehjem, kom hjem efter at aftenvagten var gået, og så er der kun en enkelt nattevagt, der dårligt har tid til at lægge en beboer i seng.

Datteren skrev efterfølgende et klagebrev til Munkebo Taxi, der havde sendt den første vogn. Derfra fik hun et beklagende svar, hvor de fortalte, at de havde haft en alvorlig samtale med chaufføren.

- Der sker så mange fejl, beklager Grethe Nielsen.

- For eksempel da vi skulle til begravelse i Ellinge, blev vi i stedet kørt til Ellested.

Hans Leo Hansen, der ligesom Grethe Nielsen bor på Møllevej i Kerteminde, bruger Flextrafik hver eneste uge, og han har også en liste med kedelige oplevelser. Hans Leo Hansen er kørestolsbruger og delvist lammet, og er derfor afhængig af chaufførernes hjælp.

Han har blandt andet prøvet at sidde og vente på at blive hentet fra sin venindes adresse. Til sidst ringede de og rykkede, men fik det svar, at chaufføren havde været der, men kunden ville ikke med. Både Hans Leo Hansen og hans veninde kunne dog bevidne, at der ikke havde været nogen chauffør.

- Der er også problemet med skinnerne, når jeg besøger min veninde. En enkelt chauffør vil ikke hjælpe mig op ad skinnerne, så jeg kan komme ind i huset. Men det er altså skinner, Kerteminde Kommune har leveret, og de andre chauffører vil gerne, fortæller han.

- Og når vi tilfældigt nævner vores kedelige oplevelser med Flextrafik for andre, så har de også dårlige historier at bidrage med.

De få, der ødelægger det for de mange

Både Grethe Nielsen og Hans Leo Hansen understreger, at langt de fleste chauffører er meget, meget søde og hjælpsomme - flere af dem yder en service langt ud over, hvad de er forpligtet til. Der er blot de få, der ødelægger det for de mange.

De to er enige om, at det er så ærgerligt med de få chauffører, der svigter. Både fordi det giver en dårlig oplevelse til mennesker, som er helt afhængige af assistance, men også fordi det giver Flextrafik et dårligt ry, hvilket er synd for alle de gode og hjælpsomme chauffører.

- Både vi og Flextrafik ville vinde ved, at taxi-selskaberne sorterer lidt mere kritisk i deres stab af medarbejdere, er de enige om.

Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Munkebo Taxi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce