Annonce
Indland

Forhandling rummer stor uenighed om arbejdsudbud og ulighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Radikale vil øge arbejdsudbud, mens det er et kardinalpunkt for Enhedslisten, at uligheden ikke stiger.

Mandag aften forhandlede Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre i mere end ti timer.

Men den foreløbige aftale, som er på bordet i forhandlingslokalet, er stadig ikke spiselig for De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

- Når jeg ikke har lavet en aftale, så er det jo fordi, at det, der ligger på bordet, ikke er godt nok, siger han til TV2 News.

- Præmissen for vores opbakning er, at vi laver en aftale. Der går i hvert fald en dag til.

Selv om forhandlingerne skrider frem, er der fortsat store uenigheder, lyder det fra partierne.

Blandt andet er ambitionen om at øge det såkaldte arbejdsudbud angiveligt fortsat en af de store knaster i diskussionen om en ny regerings økonomiske politik.

Radikale Venstre vil hæve arbejdsudbuddet med 30.000 personer, mens Enhedslisten på den anden side kategorisk afviser reformer, der på klassisk vis øger arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen på sigt, af frygt for, at uligheden stiger.

Morten Østergaard pointerer, at han mener, at en ny regering skal forpligtes til at nedbringe uligheden.

- Jeg er en arg modstander af ulighed og synes klart, at regeringen skal forpligtes på at nedbringe den, men der skal også være en mulighed for at operere, og derfor er det jo et samlet billede, der skal stå tilbage, siger Østergaard.

- Der er mange elementer i den her diskussion, og jeg vil bare sige, at Radikale Venstre er imod ulighed, og vi har ingen problemer i at forpligte os på at bekæmpe ulighed, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce