Annonce
Erhverv

Øresundsbroen skal males - det tager 13 år

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det kræver 13 år og specialdesignet udstyr at male den otte kilometer lange bro mellem Danmark og Sverige.

300.000 kvadratmeter.

Det svarer til omkring 45 fodboldbaner og er overfladeomfanget, som venter malerne fra firmaet Muehlhan, når de til efteråret går i gang med at male Øresundsbroens zigzagformede stålkonstruktion.

Det bliver nemlig Muehlhan, der skal svinge penslen de første år, når den otte kilometer lange bro mellem Danmark og Sverige skal males.

Det skriver Øresundsbro Konsortiet i en pressemeddelelse.

Aftalen gælder for de første år af malerprojektet og har en værdi af maksimalt 160 millioner kroner.

Det er på ingen måde et weekendprojekt, der venter forude. Der er nemlig afsat hele 13 år til at male broen.

Malearbejdet af halvdelen af stålkonstruktionens sydside forventes at vare frem til 2021.

Det er første gang, at hele broen skal males, efter den er blevet samlet. Da stålkonstruktionen i sin tid blev malet blev det gjort indendørs på land.

Nu skal det ske ude på broen, hvor toge passerer med høje hastigheder, og der er jernbanekøreledninger med titusinder af volt. Hertil kommer vejr og vind for ikke at glemme de mange meter over havets overflade.

De udfordrende arbejdsvilkår har tvunget Øresundsbro Konsortiet til at tænke anderledes og fremstille specialdesignede malerplatforme. Det fortæller Bengt Hergart, der er anlægsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

- Eftersom det er første gang, har vi intet udstyr. Derfor har vi fået designet specielt tilpasset udstyr.

- Det bliver en arbejdsplatform, som hænger på ydersiden af broen, siger han.

Den specialdesignede platform bliver flytbar, 30 meter bred og 14 meter høj. Den består af ti moduler, hvorfra malerne kan male cirka 20 meter af broen af gangen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce