Annonce
Indland

Øresundsbroen bliver malet - arbejdet er færdigt i 2032

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Et omfattende maleprojekt på Øresundsbroen startede fredag og vil vare 13 år. Bilisterne bliver ikke påvirket.

Det første pennestrøg er fredag sat på Øresundsbroen, hvor der er taget hul på et omfattende malerprojekt, der vil vare helt ind i 2030'erne.

Foran ligger 13 års arbejde med at male en overflade på knap 300.000 kvadratmeter. Det svarer omtrent til 45 fodboldbaner.

Det er hele stålkonstruktionen på broen, der skal males, så broen er sikret mod vind og vejr i fremtiden.

Broen vil blive malet i forskellige etaper. I første omgang er det den sydlige side, dernæst den nordlige side og til sidst undersiden. Det sidste strøg ventes at blive taget i 2032.

Broen blev senest malet i forbindelse med byggeriet af broen, hvilket skete inde på land og inden for, og der blev malet med epoxymaling.

Denne gang er der valgt en vandbaseret maling, der er mere miljøvenlig.

- Vi har tillid til, at vi vælger en maling, der holder godt og længe, og som tager større hensyn til miljøet og det naturbeskyttede område, som vi maler i nærheden af, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør for Øresundsbroen, i en pressemeddelelse.

Det er virksomheden Muehlhan, der skal stå for malearbejdet, som vil ske fra specialbyggede platforme.

Platformen bliver flytbar, 30 meter bred og 14 meter høj. Den består af ti moduler, hvorfra malerne kan male cirka 20 meter af broen af gangen.

Virksomheden arbejder til dagligt med at vedligeholde blandt andet boreplatforme og vindmøller på havet og har dermed prøvet lignende opgaver før.

- Det er ikke så anderledes fra de projekter, vi har til dagligt, men det adskiller sig væsentligt fra almindeligt malerarbejde på land, siger administrerende direktør Jens Mørk.

- Vi hænger 20-30 meter oppe over havet, og ved siden af buldrer togene forbi med 180 kilometer i timen, og der er højspændingsleder klods op ad os. Det stiller en del krav til sikkerhed, siger han.

Fredagens første pennestrøg på broen er en tyvstart på malerarbejdet, der først går i gang i slutningen af marts eller starten af april, når vejret er varmere. Derefter vil der blive malet frem til september eller oktober.

Projektet vil ifølge Øresundsbroen ikke give gener for hverken bilister eller togrejsende.

Der kører omkring 7,5 millioner biler, busser, last- og varebiler og motorcykler over Øresundsbroen om året. Det svarer til mere end 20.000 køretøjer om dagen.

Øresundsbroen blev indviet i år 2000. Hele forbindelsen over sundet er 19 kilometer lang, mens selve broen er knap otte kilometer.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce