Annonce
Nyborg

Ørbæk siger goddag til deres nye/gamle præst

Avisen har endnu ikke et billede af Ørbæks nye præst, så vi må nøjes med et af kirken. Arkivfoto.
Sognepræst Rasmus Markussen indsættes ved højmessen i Ørbæk Kirke på søndag. Han skifter fra at være vikar til at blive fast sognepræst for byen.

Ørbæk: Der er lagt i ovnen til en festlig dag i Ørbæk Kirke søndag den 8. september. Ved højmessen klokken 10.15 indsætter provst Hans Bredmose Simonsen nemlig Rasmus Markussen som ny sognepræst i Ørbæk Sogn.

Men flittige kirkegængere i Ørbæk kender faktisk den unge præst i forvejen. Han har nemlig stået for gudstjenester, begravelser og bryllupper siden 1. marts. Han har været indsat som vikar, siden sognepræst Hanne Uhre Hansen forlod sognet.

- Vi slog stillingen op i maj, og vi må jo ikke have skræmt Rasmus. For han søgte stillingen og han fik den, og nu glæder vi os rigtig meget til at fortsætte samarbejdet med ham, siger menighedsrådsformand Hanne Terndrup.

Noget andet, Hanne Terndrup glæder sig til, er, at der igen kommer liv i Ørbæk Præstegård. Rasmus Markussen flytter nemlig ind 1. oktober, der er er malet og gjort i stand, og han har sin hustru og sine fire-årige tvillinger med.

Rasmus Markussen bliver første præst til at virke under den nye inddeling af de fynske pastorater, der betød at Ørbæk nu er et sogn for sig og ikke længere skal dele præst med Refsvindinge.

Efter gudstjenestelsen og indsættelsen er der reception i sognehuset, hvor menigheden kan hilse på den nye præst og hans familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce