Annonce
Sydfyn

Ønskes: Millioner til gennemgribende analyse af Langelands situation

Mødet blev et sandt tilløbsstykke. Lars Christian Prytz fra Klub 100 kunne glæde sig over ikke færre end 160 tilmeldte. Her ses nogle af deltagerne. Foto: Michael Lorenzen
Forslag om en meget grundig og gennemgribende analyse af hele kommunen

LANGELAND: Hvis Langeland Kommune skal gå en god fremtid i møde, vil det være en brugbar idé at få udarbejdet en gennemgribende analyse af, hvilken størrelse Langeland egentlig er. Det kan dygtige forskere gøre. De kan gennemgå samtlige nødvendige data, nævnte ordstyrer Thomas Bernt Henriksen på Klub 100-mødet i Ørstedspavillonen.

- Sådan en analyse koster mange penge. Det handler om millioner. De har gennemført det i Lolland Kommune, og der søgte de fonde. Det kan I også gøre, foreslog Thomas Bernt Henriksen ved afslutningen af mødet.

Ellers var der mange bud på, hvad der kan gøres. Folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) talte om uddannelse, blandt andet velfærdsddannelser, og han var stadig fortørnet over lukningen af HF/VUC Langeland. Han håbede på, at man kan få en FGU-afdeling (FGU er forberedende grunduddannelse), og viceborgmester Lisa Pihl Jensen (S), som sidder i bestyrelsen for FGU Midt- og Sydfyn, håbede på, at basisafdelingen kan komme her til Langeland.

Folketingsmedlem Marlene Ambo Rasmussen (V) slog på, at Langeland skal fastholde to styrker, landbruget og fiskeriet, og med hensyn til uddannelser, ville hun hellere satse på rigtigt gode folkeskoler. Hun ser et mindre problem i, at unge skal til Svendborg for eksempel for at gå i gymnasiet, fordi det trods alt er for en begrænset tidsperiode.

Folketingsmedlem Rasmus Helveg Petersen (R) pegede på et problem i, at 75 procent af alle uddannelser foregår i universitetsbyerne. Det burde kun være 50 procent, mens resten skulle spredes ud, lød det fra ham. Selv om han er valgt i Odense, giver han også udtryk for holdningen i denne universitetsby.

Landdistriktsforsker Annette Aagaard Thuesen, SDU Esbjerg, nævnte selvforståelsen for et område. Hun tog netop Esbjerg som eksempel. Her har man fået en lægeuddannelse, og det har givet byen et løft.

Dog ikke nok at undgå nettofraflytning af unge. Selv om Esbjerg er landets femtestørste by og har seks videregående uddannelser, så har man et underskud på 243 unge på et år. Mens København får 9000 flere unge, og Aarhus 3000.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce