Annonce
Fyn

Ønskeliste fra fynsk erhvervsliv: Motorvej, bedre bredbånd, mere arbejdskraft og mindre arveafgift

Ønsket, der stå højest på listen, er, at man fortsætter udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense. Foto: Michael Bager
Fynsk erhvervsliv har mange ønsker til politikerne på Christiansborg, der sætter sig til rette i folketingssalen 1. oktober. Her kan du se de vigtigste ønsker.
Annonce

Det fynske erhvervsliv har mange ønsker til Christiansborg, når det nye folketing snart sætter sig til rette i sæderne.

Netværks- og interesseorganisationen Fynsk Erhverv, undersøger løbende, hvilke politiske emner, der er vigtige for de fynske virksomheder.

Senest gennemførte de i august en undersøgelse i Det Fynske Erhvervspanel med over 600 virksomheder.

Herunder kan du se et udpluk af ønskerne til det nye Folketing.

1. Et tredje motorvejsspor syd om Odense

En udvidelse af E20 syd om Odense i forlængelse af det igangværende arbejde på strækningen mellem Odense V og Nr. Aaby.

92 procent af virksomhederne i erhvervspanelet mener, at en udvidelse af fynske motorvej syd om Odense mellem Odense V og Odense SØ er vigtig for udviklingen på Fyn.

- Vi kan skabe meromsætning og øget velstand ved at fjerne denne vækstbarriere, fordi vi spilder tid på forsinkelser og kø på motorvejen. I vores øjne er det en win-win for samfundet og for Fyn at få udvidet motorvejen, så den kan tage den trafik, der er, og den der kommer i fremtiden, siger Jytte Reinholdt, direktør for Fynsk Erhverv.

2. Fuld dækning for bredbånd og mobiltelefoni

Der er i dag flere sorte huller i dækningen for bredbånd og mobiltelefoni på Fyn.

81 procent af virksomhederne i erhvervspanelet mener, at det er vigtigt for udviklingen i deres virksomhed, at der bliver bedre bredbånds- og mobiltelefoni dækning.

- Digitaliseringen åbner for nye muligheder, og det er en forudsætning, at vi har fuld dækning på hele Fyn, for at kunne arbejde med nye teknologier. Hvis vores erhvervsliv skal kunne udvikle sig, og hvis vi skal kunne drive erhverv på hele Fyn, er det simpelthen et must. Det er et klart rammevilkår anno 2019, siger Jytte Reinholdt.

Fynsk Erhverv mener, at Christiansborg skal gøre, hvad de kan blandt andet omkring bredbåndspuljen, for at private udbydere påtager sig opgaven og sikrer fuld dækning over hele Fyn.

3. Let og uhindret adgang til kvalificeret arbejdskraft

Fynske virksomheder har udfordringer med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Ifølge Fynsk Erhvervs undersøgelse har mere end to ud af tre virksomheder på Fyn ledige stillinger.

66 procent i erhvervspanelet har ansat flere medarbejdere de sidste to år og forventer at ansætte endnu flere de næste to år.

- Manglen på arbejdskraft er en vækst-barriere. Der mangler arbejdskraft på alle niveauer. Hvis virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de har brug for, så kan de ikke levere det, de har i ordrebogen, siger Jytte Reinholdt.

Fynsk Erhverv ønsker blandt andet at man fjerner barrierer for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

4. Rul ikke arveafgiften tilbage

Regeringen har varslet, at den vil tilbagerulle arveafgiften for virksomhedsarvinger, så den stiger fra nuværende 6 procent til 15 procent.

Ifølge en undersøgelse fra Danske Bank står 20 procent af de fynske virksomheder over for et generationsskifte inden for de næste fem år.

- Vi ved, at mange fynske virksomheder er familievirksomheder. Hvis man i forbindelse med et generationsskifte, både skal betale for virksomheden og en højere afgift til staten, så er der færre penge tilbage til at realisere de ambitioner, næste generation har med virksomheden, siger Jytte Reinholdt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce