Annonce
Assens

Økonomisk støtte til idrætsforeningerne i Assens Kommune

15 foreninger har fået støtte til rekvisitter og aktiviteter fra DGI og DIF i 2019. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
DIF og DGI’s foreningspulje uddelte i 2019 penge til 15 forskellige foreninger i området. I alt blev det til 650.000 kroner.

Assens: 15 foreninger i Assens Kommune har i 2019 fået en håndsrækning fra DIF og DGI’s foreningspulje. I alt er der nemlig faldet 650.000 kroner af til en række forskellige initiativer, lige fra indkøb af idrætsrekvisitter til hjælp til nye tiltag.

I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner. DGI og DIF er gået sammen om foreningspuljen for at spare administrationsudgifter.

Annonce

Støtte til foreninger i Assens Kommune i 2019

Skallebølle Sportsklub: 200.000 kroner.

Tommerup Svømmeklub: 60.000 kroner.

Glamsbjerg Idrætsforening: 55.000 kroner.

Glamsbjerg Gymnastikforening: 43.135 kroner.

Flemløse Boldklub: 40.000 kroner.

Ebberup Idrætsforening: 30.000 kroner.

Gymnastikforeningen Verninge: 30.000 kroner.

Skalbjerg Boldklub: 30.000 kroner.

Vestfyns Golfklub: 29.500 kroner.

Ebberup Fitness: 28.750 kroner.

Assens Roklub: 25.000 kroner.

Barløseborg Golfklub: 25.000 kroner.

Assens Tennisklub: 20.625 kroner.

Brylle Boldklub: 15.000 kroner.

Tommerup Taekwondo Klub: 15.000 kroner.

Puljen gør drømme til virkelighed

- Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne, siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF)i en pressemeddelelse.

1. marts 2020 åbner DIF og DGI's foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider.

- Det er er godt at se, at der er kort vej fra ansøgning til handling. Når de mange idéer og initiativer bliver til virkelighed, så gør det en positiv forskel i forhold til at få flere i gang med at dyrke idræt og motion, siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce