Annonce
Indland

Økonomer: Meget svært at hæve arbejdsudbud med 30.000

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere eksperter har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at hæve arbejdsudbud med 30.000.

En ny S-ledet regering stiller sig selv en svær opgave, hvis den vil forsøge at hæve arbejdsudbuddet med 30.000 personer.

Det vurderer flere økonomer over for Dagbladet Information.

Jyllands-Posten skrev lørdag, at en sådan ambition fremgår af et forhandlingspapir fra de lukkede regeringsforhandlinger, og ifølge papiret skal det "øge råderummet med 5 til 7,5 milliarder kroner".

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger står De Radikale bag forslaget. Information har ikke kunnet få bekræftet, hvilket parti der har fremsat målsætningen.

- Jeg ville nødigt forpligte mig til at levere 30.000 kvalificerede hoveder til rådighed for det danske arbejdsmarked, siger Peder J. Pedersen, som er professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han mener ikke, at der er meget at hente gennem vanlige reformer såsom at forhøje pensionsalderen eller reducere dagpenge perioden.

Også Niels Storm Knigge, senioranalytiker i tænketanken Kraka, er skeptisk over for målet om at hæve arbejdsudbuddet så markant.

- Vi har allerede trimmet arbejdsmarkedet rigtig mange steder og justeret på nærmest alle områder de sidste fem-ti år. Det betyder ikke, at der ikke potentielt er et øget arbejdsudbud at hente ved yderligere reformer, men de ting, som realistisk set kan gennemføres, vil have mindre effekt, siger han til Information.

De to økonomer bakkes op af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han er tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

De tre økonomer er enige om, at ambitionen om at hæve arbejdsudbuddet giver god mening. Men målet om de 30.000 er ifølge dem alle tre formentlig urealistisk.

Anderledes positivt ser Mads Lundby Hansen, cheføkonom ved den borgerligt liberale tænketank Cepos, på planerne.

- Det er klart muligt at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer via nye reformer. Det er ikke forslag, der mangler, men alene politisk vilje, siger han til Ritzau og tilføjer:

- For eksempel vil et stop for tilgangen til efterlønnen øge arbejdsudbuddet med 22.000 personer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce