Annonce
Erhverv

Økonomer: Gode Penge har ret i kritik af bankerne

Bankerne har for stor magt over pengeskabelsen i Danmark. Det mener foreningen Gode Penge, og det erklærer flere økonomer sig enige i. Arkivfoto: Michael Bager

Det er ikke kun den aktivistiske forening, der mener, at private banker har fået for meget magt over pengeskabelsen. Det samme siger økonomer fra flere forskellige universiteter, der dog er knap så overbeviste om Gode Penges løsningsforslag.

Private banker og pengeinstitutter tjener deres penge for let, har en klar interesse i at se borgernes gæld vokse og har fået for stor indflydelse på pengeskabelsen.

Det siger foreningen Gode Penge, og det er de ikke ene om at mene. Flere økonomer og professorer, som Fyens Stiftstidende har talt med, bakker op om de unge aktivisters kritik, om end de ikke er enige i, at løsningen er, at staten overtager pengeskabelsen.

Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet (RUC), Poul Thøis Madsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS) har alle læst avisens artikel med Tune Revsgaard fra Gode Penge.

- Jeg kan ikke sætte en rød streg under noget og sige, det er forkert. Hans udlægning af pengeskabelsen er faktuelt korrekt, siger Jesper Jespersen, som har undervist i økonomi i mere end 40 år på blandt andet RUC.

Han kendte i forvejen til Gode Penges synspunkter, og han mener, de er et friskt og nødvendigt indspark i den offentlige debat om pengepolitik. Den populære fremstilling blandt de fleste er ifølge Jesper Jespersen, at Nationalbanken udsteder pengene, og bankernes udlån skabes på baggrund af andre menneskers opsparinger.

- Det er en ny erkendelse for mange mennesker, at de private banker står for cirka 90 procent af pengeskabelsen. Og den viden udbringer Gode Penge, siger Jesper Jespersen.

Ifølge økonomiprofessoren forsimpler den aktivistiske gruppe ikke billedet, når de taler om, at det nuværende pengesystem fastholder befolkningen i en gældsspiral, og han erklærer sig enig i, at bankerne har fået meget magt.

Ikke enig i løsningsforslaget

Det samme siger Poul Thøis Madsen, samfundsøkonom og forsker fra DMJX og Aalborg Universitetscenter. Bankerne og pengeinstitutterne har en interesse i at skabe og opretholde gæld, og de tjener generelt deres penge for let, anfører forskeren, der i sin undervisning har til opgave at klæde journaliststuderende på til at stille kritiske, økonomiske spørgsmål.

- Jeg har svært ved at se, at de private banker gør særlig meget for samfundet. Men det er vigtigt at pointere, at det er en politisk diskussion, mere end en rent fagøkonomisk, men jeg er sådan set enig i Gode Penges kritik, siger Poul Thøis Madsen.

Både han og Jesper Jespersen fra RUC nikker også genkendende til, at unge mennesker samt små- og mellemstore virksomheder i dag har svært ved at opnå lån. Tilbagebetalingsgevinsten for bankerne er simpelthen for langsigtet og dermed for usikker til deres regnskaber.

Til gengæld er ingen af de to universitetsprofessorer overbeviste om, at det løser problemet, hvis Nationalbanken overtager hele pengeskabelsen.

- De private banker har nogle kompetencer, som vi ikke har i den statslige sektor. Skal de så overflyttes? Der er mange spørgsmål, som ikke er besvaret, siger Poul Thøis Madsen.

Der er også eksempler, fortæller hans kollega Jesper Jespersen, på regeringer, der har reguleret den finansielle sektor alt for stramt - og dermed bidraget til at forstærke økonomiske kriser.

Det samme hæfter Jesper Rangvid fra CBS sig ved.

- Det er ikke klart, at centralbanker generelt er bedre end den finansielle sektor til at forudsige den økonomiske udvikling, og derved behovet for øget eller mindsket udlån i økonomien, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
OB

Det klædte OB igen at overfalde modstanderen

Annonce