Annonce
Erhverv

Økonom undrer sig: Reformlysten forsvandt med opsvinget

Cheføkonom Mads Lundby Hansen mener, at regeringen gør alt for lidt for at fremtidssikre arbejdsmarkedet i en periode, hvor der er brug for det og råd til det.

Cepos-økonom ser et paradoks i, at lysten til at skaffe flere hænder bliver mindre, når det går bedre.

Beskæftigelsen har stort set kun bevæget sig én vej siden 2013, nemlig opad.

Opsvinget i dansk og international økonomi har bragt det danske arbejdsmarked i en situation, hvor flere brancher ikke kan skaffe de specialister, de har brug for.

Alligevel er lysten til at vedtage nye arbejdsmarkedsreformer på Christiansborg ikke særligt stor, og det undrer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den liberale tænketank Cepos.

Han har gennemgået de seneste mange års reformer og er nået frem til, at man i perioden fra 2014 og frem til 2017 kun har skaffet 6200 ekstra hænder gennem nye reformer.

I perioden fra 2009 og frem til 2013 sørgede regelændringer på arbejdsmarkedet årligt for at skaffe mere end 10.000 i beskæftigelse.

- Det er et ærgerligt paradoks, at reformiveren reduceres i takt med, at manglen på arbejdskraft vokser.

- Det burde da være nemmere at gennemføre reformer af dagpenge, kontanthjælp og efterløn i perioder, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor det er nemmere for de berørte dagpengemodtagere at finde et job, siger han.

Mads Lundby Hansen foreslår i den forbindelse selv blandt andet en reduktion af dagpengeperioden fra 2 til 1 år som en effektiv måde at få 22.300 flere i beskæftigelse på, hvis beregningerne holder stik.

Men de lavthængende frugter findes ikke. De har i hvert fald en pris, siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

- Selvfølgelig kan man gå videre med de forslag, som Cepos lægger frem, men så bliver det et andet arbejdsmarked, end vi har i dag.

- Så piller man ved den flexicurity-model, vi kender, der både giver fleksibilitet for arbejdsgiverne og et sikkerhedsnet for lønmodtagerne.

- Hvis man gennemhuller den ved eksempelvis at forringe dagpengene, vil lønmodtagerne pakke sig ind og have mere beskyttelse i deres job, siger han.

Lars Andersen pointerer desuden, at allerede vedtagne reformer vil øge det såkaldte arbejdsudbud de næste mange år.

Han mener til gengæld, at regeringen bør gøre en ekstra indsats for, at flere uddanner eller efteruddanner sig.

- En sjettedel af de unge har ingen uddannelse, når de er midt i 20'erne. Men det løser man ikke ved at reducere kontanthjælp eller dagpenge, hævder Lars Andersen.

De to økonomer er derfor enige om, at indsatsen for at øge det såkaldte arbejdsudbud kunne være bedre.

- Det ville være godt, hvis mangel på arbejdskraft også kunne være en brændende platform. Det er den ikke.

- Det ses også ved den nylige skattereform, der kun øger arbejdsudbuddet med 1350 personer, siger Mads Lundby Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce