Annonce
Erhverv

Økonomer: Udskudt boligskat kan løfte priser på lejligheder

Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix
Priserne på ejerlejligheder kan få lidt støtte af, at nye boligskatter er udskudt, vurderer økonomer.

Det kan give en anelse medvind til priserne på ejerligheder, at de nye boligskatter er blevet udskudt fra 2021 til 2024.

Det vurderer Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Det er særligt ejere af lejligheder, som ventes at opleve den største ændring i deres skattebetaling under de nye regler.

Nationalbanken anslog tidligere i år, at de nye regler ville dæmpe priserne på ejerlejligheder med knap seks procent - primært i København og Aarhus.

- Udskydelsen kan betyde, at markedet for ejerlejligheder i den kommende tid får lidt lettere ved at finde fast grund under fødderne.

- På kort sigt er udskydelsen altså en god ting for boligmarkedet - i det lidt større perspektiv betyder det, at den uvished, som lige nu præger boligejerne og de potentielle boligkøbere, varer ved, siger Søren V. Kristensen i en skriftlig kommentar.

De nye regler tæller nye vurderinger af boligerne og skulle være trådt i kraft fra 2021.

Men it-systemerne er ikke klar endnu, og derfor er tidsplanen skredet med tre år. Det har skatteminister Morten Bødskov (S) fortalt onsdag.

Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, ser også udskydelsen kunne give medvind til priserne på ejerlejligheder.

- Det her betyder, at der går tid, før vi får afklaring for, hvad man helt ned på lejlighedsniveau skal betale i boligskatter.

- Den positive effekt af det, at der ikke er udsigt til skattestigninger allerede fra 2021.

- De nye boligskatter betyder noget for, hvad man kan sælge lejligheden videre for, og derfor forventer vi nu ikke prisfald på ejerlejligheder næste år på grund af udskydelsen, siger hun.

For den enkelte lejlighedskøber betyder det ikke noget, hvis man køber lejligheden, inden de nye regler træder i kraft, fordi det vil udløse en skatterabat, så man ikke kommer til at betale mere skat end nu.

Ifølge Søren V. Kristensen fra Sydbank har udsigten til nye boligskatter dog samlet set ikke haft en voldsom effekt på priserne på lejligheder.

- Vores vurdering er, at det lige nu næppe er nogen dominerende faktor på boligmarkedet.

- Vi mener dog alligevel, at de nye boligskatter spiller en rolle i, at vi ser prisfald og generelt et mere vaklende boligmarked for ejerlejlighederne, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce