Annonce
Erhverv

Øko-boom i Finland: Gasa Odense retter blikket mod nord

Når sæsonen slutter i Finland, så sender Gasa Odense knap 70 ton fynske gulerødder afsted om ugen. Men i takt med at efterspørgslen øges, kan det tal blive væsentligt større. Foto: Robert Wengler

Markedet for økologiske fødevarer stiger kraftigt i Finland, hvor forbruget er langt bagefter i forhold til herhjemme - det kan blive en åbning for fynske producenter af gulerødder og jordbær.

Et voksende marked for økologi i Finland får nu Gasa Odense til at rette blikket mod nord. Korte sæsoner og øget efterspørgsel betyder, at landet lige nu er Danmarks syvende største eksportmarked inden for økologi, men når afsætningen stiger, så kigger de store finske supermarkedskæder mod syd. Og det kan blive en stor mulighed for de fynske producenter af frugt og grønt. Det vurderer Jørn Malte Rahn, der er salgskonsulent for eksport hos Gasa Odense Frugt-Grønt.

I øjeblikket leverer Gasa Odense Frugt-Grønt allerede fynske varer til supermarkedskæden Lidl i Finland. Men Jørn Malte Rahn forventer både at sælge større mængder og flere varenumre.

- Når den finske sæson for økologiske og konventionelle gulerødder slutter i begyndelsen af april, så kan vi forlænge den økologiske del med med en måned, mens vi kan levere konventionelle gulerødder hele året, siger han.

Med andre ord er der et hul fra april til midten af juni, hvor Gasa satser på, at de fynske produkter kan få mere hyldeplads. Men det er ikke bare fynske gulerødder, der har et potentiale. For ligesom os er finnerne også vilde med jordbær. Og hvis nogen skulle mene, at danskernes frilandssæson er kort, så er finnernes meget kort.

- Den finske egenproduktion af jordbær er begrænset og ligger kun lige omkring midsommer. Vi starter jo allerede i begyndelsen af juni, mens de første bær fra tunnelhuse kan leveres i maj. Så vi har helt klart noget at tilbyde, siger salgskonsulenten.

Mens fynske jordbær og gulerødder er de to største varegrupper, som har et øget eksport-potentiale, så satser Gasa også på andre artikler.

- Det kunne for eksempel være jordskokker, selleri eller fennikel. Men det kunne også være rabarber - alle sammen produktgrupper, hvor Gasa Odense står ret stærkt, fordi vi har gode avlere på Fyn, siger Jørn Malte Rahn, der har flere bud på, hvorfor det voksende finske marked er oplagt mulighed at byde ind på.

- Dels har vi en længere sæson, dels har vi et varmere klima. Det giver selvfølgelig os nogle fordele, og når man så sammenligner os med sydeuropæiske lande som Spanien, så ligger vi jo i Norden og Skandinavien som en slags broderfolk. Derfor er det langt lettere for os at sælge historien om de danske varer til Finland, siger han.

For når grøntsagerne nu ikke kan produceres nationalt, så har forbrugerne stadig en større præference for varer, der er dyrket i Norden, lyder ræsonnementet. Samtidig handler det også om geografi.

- I stedet for at grøntsagerne skal ligge fire dage i en lastbil, når de kommer fra Spanien, så kan vi sende dem til Finland på én dag. Endelig er det også et spørgsmål om tillid til andre øko-certifikater. Vores standarder i Danmark minder meget om de finske og omvendt.

Men sådan forholder det sig ikke for de produkter, som produceres i Sydeuropa.

- Vi ved, at de finske forbrugere har mere tillid til deres egne konventionelle produkter, end de har fra økologiske produkter fra eksempelvis Spanien, siger salgskonsulenten.

Når den finske sæson for gulerødder slutter om to uger, så triller lastvognene fra Gasa Odense mod nord med knap 70 ton gulerødder om ugen. De leveres til Lidl, der har en estimeret markedsandel på omkring ni procent. Men Gasa Odense satser også på at få en fod inden for hos de to største spillere på detailmarkedet.

Det er Kesco, der bedst kan sammenlignes med vores hjemlige Dansk Supermarked, samt S-Group der er den finske pendant til Coop. Ifølge Jørn Malte Rahn har Kesko med sine 1088 butikker en markedsandel omkring de 37 procent, mens S-group med sine knap 1000 butikker sidder på cirka 47 procent af markedet.

- Så hvis vi også kan komme ind hos Kesko eller S-Group, er der virkelig noget at hente, og vi har allerede skabt de rigtige kontakter og forhandler lige nu med de indkøbere, der sidder med det her, siger han og fortsætter:

- Vi forhandler stadig om basistingene, såsom logistik, distribution, emballage. Faktisk har de allerede bedt om to priser, for de har i forvejen deres eget setup, hvor de køber blomster hos Gasa Group. Så de har allerede biler, der kører herned. Spørgsmålet er lige nu om de selv skal sende flere biler til Danmark eller om vi skal køre til Finland.

I Finland køber forbrugerne gulerødder i poser af 500 gram, mens de herhjemme enten foretrækker at købe dem i løs vægt eller i poser med et kilo. Vælger finnerne at købe i poser af et kilo, kan Gasa levere fra den ene dag til den anden - men skal der private label-poser, så tager det lidt selvsagt lidt længere tid.

- Så lige nu skal der regnes, og skal vi jo se, om vi kan mødes på prisen.

Annonce

- Når den finske sæson for økologiske og konventionelle gulerødder slutter i begyndelsen af april, så kan vi forlænge den økologiske del med med en måned, mens vi kan levere konventionelle gulerødder hele året.

Jørn Malte Rahn, salgskonsulent, Gasa Odense Frugt-Grønt.

Dansk eksport af økologiske fødevarer i 2016

Også når det det handler om økologiske varer, er Tyskland vores største eksportmarked, mens Finland kommer ind på syvendeplads. Alle tal er i danske kroner.1) Tyskland: 943 mio. kr.2) Sverige: 466 mio. kr.3) Kina: 303 mio. kr.4) Frankrig: 194 mio. kr.5) Holland: 108 mio. kr.6) Norge: 90 mio. kr.7) Finland: 82 mio. kr.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Det er især økologiske gulerødder og jordbær, der kan vise sig at blive et hit i Finland, hvor sæsonen for grøntsager er meget kort. Men andre fynske produkter som rabarber, jordskokker og fennikel kan også have et stort potentiale.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce