Annonce
forside

Øhavet i front i Danmark: Havne får stjerner

Sejlende gæster i Det Sydfynske Øhav kan fra denne sæson besøge anløbe havne certificeret med stjerner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Svendborg og Faaborg går efter fire stjerner - Ærøskøbing. Marstal og Rudkøbing går efter tre.

Stjernedrys er kendt fra hoteller, campingpladser og avisanmeldelser. Jo flere stjerner, desto flere faciliteter og højere standard.

Fra denne sæson indføres et lignende internationalt anerkendt stjerne-system i de fem største lystbådehavne i Det Sydfynske Øhav. Bortset fra tre havne på Lolland-Falster bliver de sydfynske havne de første stjerne-certificerede i Danmark.

Bag uddelingen af de såkaldte Blue Star Marina-stjerner står lystbådehavnenes internationale institut for cetificering, IMCI. De sydfynske havnes ansøgninger om at blive certificeret er koordineret af projektleder Nina Brandt Jacobsen fra Øhavets fælleskommunale Naturturisme i Svendborg.

Flere af Øhavets havne har i forvejen et blåt flag. De vil blive strøget og udskiftet med nye stjerne-flag, når certificeringen forventes klar i denne sæson. De blå flag tildeles for havnenes miljø og sikkerhed. Begge elementer er i forvejen indeholdt i tildelingen fra Blue Star Marina.

Annonce

FAKTA:

Det kan sejleren bl. a. forvente af en fire-stjernet havn:+ Brochure og website for lystbådehavnen.

+ Daglig kontakt til og information af gæstende bådejer.

+ Daglig vagtrunde på havnen af fx vagtselskab.

+ Maksimalt 600 meter fra bådplads til wc og bad. Kabinestørrelse min. 0,9 x 1,5 meter.

+ Skilt med tidspunkt for sidste rengøring af toilet / bad.

+ Havnemester eller personale til stede på havnen fire timer - både morgen og aften.

+ El-kontakt ved hver bådplads.

+ Ti tons kran eller slip i havnen - eller max. tre km vandvej derfra.

+ Bådudstyrsbutik og bådservice (ud fra specificeret liste) på eller max tre km fra havn.

+ Fødevarebutik, morgenbrød-service samt restaurant i eller tæt ved havnen.

+ Mulighed for betaling af havneafgift med kreditkort.

+ Mindst seks muligheder for adspredelse ud fra liste med bl. a. grill, legeplads, strand, svømmepøl eller sejlerskole.

Ovenstående er Søsidens udvalgte eksempler blandt omkring 50 kriterier. Den komplette liste med krav (engelsk og tysk) kan ses på www.bluestarmarina.org. sosn

Blue Star Marinas stjernesystem bliver fra denne sæson taget i brug i de fem største havne i Det Sydfynske Øhav. Ill: IMCI

- Tyskerne elsker det

- Tildelingen af stjerner er et markedsføringsværktøj, som gerne skal vise, at vi i Det Sydfynske Øhav har mange havne af forskellig type og af høj kvalitet. Desuden elsker tyskerne jo stempler og ser gerne efter dem. Her spiller ordningen naturligvis også ind. Dog kun sekundært, siger Nina Brandt Jacobsen:

- I første omgang er stjernetildelingen for tre år. Man kunne kalde det en prøveperiode. Derefter kan vi evaluere, om det giver mening at fortsætte med certificering, siger Nina Brandt Jacobsen.

Inspektørerne er meget grundige

Havnene kan maksimalt tildeles fem stjerner. Det bliver næppe aktuelt i Øhavet. I kravene til de fem stjerner er bl. a. at havnen skal have en vagtdækket eller afspærret parkeringplads for hver tredje bådplads, og det findes Søsiden bekendt ingen steder i danske havne. Et andet krav til fem stjerner er, at havnen skal have en markeret landingsplads for en helikopter.

I Svendborg går havnemester Hans Søby efter fire stjerner i gæstehavnen ved Jessens Mole og to stjerner på småøerne.

Også Faaborgs havnemester, Lasse Olsen går efter fire stjerner. Og Blue Star Marinas inspektører er meget grundige, kan Lasse Olsen fortælle:

- På broernes stikkontakter har vi små låg, der smækker i. Hvis der mangler en fjeder på sådan et låg, bliver det påtalt, fortæller Lasse Olsen.

I begge Ærøs kommunale havne, Marstal og Ærøskøbing, går havnemester Christian Ørndrup efter tre stjerner.

I Rudkøbing satser havnemester Kim Rasmussen på tre stjerner i denne omgang, men vil gerne højere op.

- Vi masserer havnene

Blue Star Marinas danske inspektør, Lars T. Olsen, Dragør, glæder sig over, at de sydfynske havne kommer med. Han siger til Søsiden, at organisationen gerne vil udbrede systemet i Danmark:

- Vi er igang med at massere en række havne, fastslår Lars T. Olsen.

Blue Star Marina / IMCI fordeler sine en-fem stjerner til lystbådehavnene efter omkring 50 forskellige kriterier. De er fordelt i kategorier omhandlende fx information, sikkerhed, sanitære installationer, hygiejne, service, fødevarekøb, mulighed for adspredelse samt management, miljø og bortskaffelse af affald. For at rykke en stjernekategori op, skal en havn også opfylde samtlige kriterier for de underliggende kategorier.

Slut med at bruge bagerposen

Selv havn med kun stjerne skal opfylde en række kriterier for sikkerhed, information og standard. Det gælder fx, at alle certificerede havne skal have minimum ferskvand, telefonnummer til havneansvarlig, strøm, affaldsordning, ildslukker og førstehjælpskasse.

Hvis en havn bejler til selv laveste stjerne-status, vil tiden med såkaldt bagerpose-navigation også være forbi for dens anløbende gæster. For alle certificerede havne gælder, at sejleren ikke behøver at gå til bager for at vide, hvor man er. Fra vandsiden skal der være et skilt med havnens navn. Det sidste har vi vist til gode i de fleste havne i Det Sydfynske Øhav.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce