Annonce
Læserbrev

Ærgerligt finanslovsudspil for Fyn

Kommentar: Igen og igen har jeg hørt mine fynske kollegaer fra både rød og blå blok tale for en udvidelse af fynske E20. Ja- der har faktisk været bred enighed om, at det er bydende nødvendigt, at vi får udvidet den fynske motorvej, så både erhvervsliv og travle familier kan komme hurtigt fra A til B. For os I Venstre har det været en prioritet sammen med de øvrige blå partier at sikre midler til E20. Men med en ny regering er der nye prioriteter. Regeringen har netop fremlagt sit forslag til finanslov, og der er ingen midler til en færdiggørelse af E20. Trist men sandt. Den eneste infrastrukturprioritering, der har fundet vej til Socialdemokraternes finanslovs forslag, er en ny togbane over Vestfyn. Men arbejdet igangsættes først i 2023 og med 147 mio. er der knapt til at skrabe mulden af jorden. Trist men sandt.

Trist men sandt er det også, at der i Socialdemokraternes finanslovsudspil ikke er afsat midler til en ny bredbåndspulje eller til billige færgebilletter til og fra de fynske øer. Det er trist for både bosætning og turisme. For os i Venstre er det helt afgørende at sikre udvikling i hele Danmark. Derfor har det været en prioritet for os at afsætte midler til både en bredbåndspulje og den blå ”landevej”. Det er helt afgørende, at mennesker og virksomheder uden for de store byer også har adgang til hurtigt internet. Det er nødvendigt i et moderne samfund at kunne komme på nettet, ligesom det er nødvendigt, at færgetransporten er så billig som mulig, hvis vi skal holde fast i udvikling og turistopblomstring på de fynske øer. Vi har jo set, at ”landvejsprincippet” virker. Trist men sandt, at Socialdemokraterne skævvrider forholdet mellem land og by, når man fjerner disse håndsrækninger til små lokalsamfund.

Med Socialdemokraternes finanslovsudspil, står det også klart, at 121.000 friskole børn og deres forældre nu må leve med usikkerhed om deres skole. For når Socialdemokraterne, med ”Børnenes Statsminister” i spidsen, ønsker at sænke tilskuddet til de frie skoler, så er 100 friskoler i risiko for at lukke. Det er trist, men sandt. På Fyn er det en særlig udfordring, fordi vi har rigtig mange friskoler, som dækker store lokal- og landområder. Skolen er ofte det lokale samlingspunkt, og det vil være synd for både børn, voksne og lokalsamfundene, hvis man trækker tæppet under friskolerne.

Socialdemokraternes finanslovsudspil er en ærgerlig omgang for Fyn. Jeg havde håbet, at Fyn igen ville komme på Danmarkskortet, som f.eks. da de blå partier sikrede billigere priser på Storebælt, udvidelse af E20, en bredbåndspulje, et højere tilskud til friskolerne, ”landevejspricippet” og indflytning af statslige arbejdspladser til flere byer på Fyn. I stedet ser vi nu, at Fyn er kørt fuldstændig over, og vi må se langt efter infrastruktur-, bredbånds-, transportinvesteringer. Men værst af alt er det dog, at fynske børn skal leve med usikkerheden om, hvilken skole de går i, når klokken ringer ind efter nytår, og den nye finanslov træder i kraft.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce