Annonce
Erhverv

Ærø-succes: Fynsk firma flyver landet rundt

Peter Nordquist ejer luftfartsselskabet Starling Air, som har base på Ærø. Ud over selv at flyve med kunder, så lejer han også sine fly ud. Her skal der lige tankes, før en englænder bosat på Ærø kan flyve en tur til Jylland. Inde på kontoret passer Peter Nordquists hustru, Mette, radioen og fakturaerne. Hun flyver gerne med, men er ikke selv pilot.

Man kan godt bo på Ærø og alligevel have hele Danmark som sit marked - især hvis man har sine egne fly.

Flyfirmaet Starling Air har god brug for sine fem fly. Firmaet har travlt med flyvninger over hele landet, selv om det ligger lidt afsondret fra mange af kunderne.

Faktum er, at Ærø ligger lettere isoleret fra resten af Danmark. Faktum er, at for Peter Nordquist er det hamrende ligegyldigt. I hans fag har en smule vand nemlig aldrig været en hindring.

Peter Nordquist ejer og driver nu på 27. år luftfartsselskabet Starling Air, som har hovedsæde på Ærø.

Men at det skulle gå sådan, både hvad angår branche og beliggenhed var lidt af et tilfælde.

- Historisk set var det jo bare her, vi startede, lyder det i første omgang fra Peter Nordquist.

Men det var det korte svar. Den lange version tager sin begyndelse i sommeren 1987, og den lyder således:

- Det startede med, at jeg tog herned om sommeren og fløj rundflyvninger med turister i en maskine, jeg havde lejet, fortæller Peter Nordquist som oprindeligt kommer fra Sjælland.

Sådan blev det ved nogle somre, indtil han i 1986 flyttede til øen. I 1987 oprettede han luftfartsselskabet Starling Air.

Annonce
En Cessna som denne koster cirka 400.000 kroner brugt.

Over 600 destinationer

I dag tæller luftfartsselskabet foruden Peter Nordquist selv yderligere en fastansat pilot, nemlig hans søn Daniel. I sommerhalvåret henter Peter Nordquist yderligere en lille håndfuld piloter ind. Firmaet råder over fem fly, fire enmotorede af mærket Cessna og en tomotoret maskine af mærket Partenavia.

Selskabet tilbyder flyveskole, taxaflyvninger, rundflvvninger, bannerflyvninger og fotoflyvninger.

- Men 75 procent af vores tid går med taxaflyvninger. Vi kan håndtere alt inden for en radius asf cirka to timers flyvning. På onsdag skal vi for eksempel flyve nogle folk fra Aarhus til Anholt.

Starling flyver faktisk til over 600 destinationer i både ind- og udland. Til Holland, Sydtyskland, til Stockholm. Sidstnævnte destination trækker dog tænder ud prismæssigt. 25.000 kroner, lyder pilotens slag på tasken.

Men hvem har dog råd til det? Hvem har så travlt, at de bliver nødt til at flyve?

- Det er faktisk alle mulige. Alle kan jo få brug for at blive fløjet. I perioder flyver vi folk her fra Ærø, som skal på arbejde, siger Peter Nordquist.

Tager man den faste rute mellem Ærø og Tåsinge koster det 580 kroner hver vej. Køber man et ti-turskort får man 15 procent rabat.

Forretningsfolk er ikke et sjældent syn hos Starling Air. Men der er også mere kuriøse ture indimellem. Det er slet ikke unormalt, at Peter Nordquist bliver hyret til at flyve et dokument fra den ene ende af landet til den anden, hvis det mangler en underskrift.

- Ja, dokumenter er jo nemme at have med at gøre. En anden ting, vi gør i, er at tælle fugle med videnskabsmænd fra Aarhus Universitet, fortæller han.

Så går turen som regel til vadehavet, og det er en opgave, Peter Nordquist holder særligt meget af.

- Det er rigtig skægt. Det er lavtflyvning, og det er uforudsigeligt. Og så er det jo folk, der er meget entusiastiske, vi har med, siger han.

Og så dukkede solen op ude i det fjerne. Det skulle være Vornæs, man kan se på billedet.

Vi har et fantastisk liv

tiMen hvordan ser økonomien så ud?

Starling Air er registreret som enkeltmandsvirksomhed, så der er ikke umiddelbart mulighed for at slå op og snage.

Og Peter Nordquist ønsker ikke at løfte sløret for tallene, men siger:

- Det er ikke de fyrstelige gager, der følger med. Men vi har et liv her, som vi selv synes er fantastisk.

Nichlas Danielsen tog sin pilot-uddannelse på Island og i Sverige
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce