Annonce
forside

Ærø Kommune vil knække klamydiakurven

Ærø Kommune er med i Sundhedsstyrelsens kampagne "Kun med kondom". Arkivfoto

Et stigende antal unge i Danmark bliver smittet med klamydia, og derfor sætter Sundhedsstyrelsen gang i en kampagne for at sætte fokus på sikker sex. Kampagnen kommer også til Ærø.

Ærø: For hver 1000 unge mellem 15 og 29 år i Ærø Kommune fik 21,5 konstateret klamydia i 2016. Og selvom tallet er lavere end på landsplan - med 26,3 i 2016 - går Ærø Kommune med i kampen for at sætte fokus på sikker sex.

Sammen med Sundhedsstyrelsen deltager kommunen i kampagnen "Kun med kondom", som kommer til at køre i uge 37 til 39. Det gør Ærø Kommune, fordi de mener, der er brug for at de unge ændrer vaner. Det ses blandt andet ved, at forekomsten af klamydia blandt de 18-23-årige på landsplan er stigende.

- Vi samarbejder med kommunens SSP-konsulent, og kommer blandt andet ud og besøger HF og VUC i Marstal, hvor vi vil lave en quiz og dele kondomer ud, siger Pernille Rønn Bolding, der er sundhedskoordinator i Sundhed og Forebyggelse ved Ærø Kommune.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er klamydia en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. I 2016 fik 34.132 danskere konstateret klamydia. Mere end fire femtedele af dem var unge mellem 15 og 29 år. Styrelsen vurderer, at cirke 50.000 danskere er smittet med klamydia. (anst)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce