Annonce
Danmark

Ældre Sagen: 73.000 ældre sidder i eget hjem helt uden hjælp

Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Der er ikke afsat penge til flere plejeboliger eller minimumsstandarder for hjemmehjælp i finansloven.

Mens børn er blevet tilgodeset i finansloven for 2020 med minimumsnormeringer i daginstitutionerne, har regeringen og de øvrige partier bag aftalen til gengæld svigtet deres bedste- og oldeforældre.

Sådan lyder det fra Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, der efterlyser flere plejeboliger og bedre hjemmehjælp.

- Det ryster os, at der i finansloven er så få konkrete initiativer, der hjælper svækkede ældre. Ældreområdet er blevet stedmoderligt behandlet, siger Bjarne Hastrup.

- Der er 73.000 ældre, der sidder i deres eget hjem helt uden hjælp, og vi står i de næste ti år og mangler 25.000 plejeboliger.

- Samtidig er der ikke lyttet til vores bøn om, at der kommer minimumsstandarder for hjemmehjælp og plejehjem, siger Bjarne Hastrup.

Han mener, at regeringen og de øvrige partier bag finansloven, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet, ikke forstår, at der er brug for en markant opretning af ældreplejen.

Han mener, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti i langt højere grad huskede ældre i de tidligere års finanslove.

I økonomiaftalen for 2020, der blev indgået mellem kommunerne og regeringen i september, er der ellers afsat 1,7 milliarder kroner ekstra til næste år.

Problemet med den aftale er ifølge Bjarne Hastrup, at kommunerne ikke nødvendigvis prioriterer ældreområdet.

For eksempel har 23 kommuner fra næste år droppet den klippekortordning, der giver svage ældre en halv times ekstra hjælp om ugen, som kan gå til alt fra gåture til et besøg på biblioteket.

- Det her betyder, at der er ældre på plejehjem og i eget hjem, der næste år vil opleve en utilstrækkelig behandling. Det rammer svækkede ældre hårdt, siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen kan dog finde enkelte lyspunkter - herunder en plan om at ansætte 1000 nye sygeplejersker.

Finansloven for 2020 indeholder dog 125 millioner kroner, der skal gå til at styrke ældreplejen gennem en forsøgsordning i en række kommuner.

Pengene skal gå til at se på, hvordan man kan få mere tid til den enkelte ældre - for eksempel ved at fjerne unødvendigt papirarbejde

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen afviser kritikken. Han henviser til aftalen med kommuner og regioner samt puljen til ældreplejen.

- Vi skal sikre, at der er en værdig ældrepleje. Og det gør vi også. Jeg synes Ældre Sagen altid er vældigt saglig og optaget af at gøre forholdene for de ældre bedre.

- Det er til hver en tid deres opgave at lægge pres på os politikere. Det er positivt. Men derfor er det nok også sjældent, at Ældre Sagen er decideret tilfredse. Og det er helt fair, siger han.

/ritzau/

Annonce
Link til finanslov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce